Selv om enhver (ifølge grundloven) har lov at mene, hvad det
skal være om alt dette, har jeg fundet det af væsentlig betyd
ning at orientere læseren om juristernes fortolkning af disse
spørgsmål. Professor Ole Krarup har været så venlig at besvare
de opstillede spørgsmål, dels ved at meddele en almindeligt aner
kendt fortolkning af grundlovens § 73 og dels ved at henvise til
litteratur om disse spørgsmål/' Bag i bogen er redegjort for be
svarelsen under »bemærkninger til afsnittet, ejendomsretten til
jorden«.
Vor første demokratiske grundlov af 5. juni 1849 indeholdt
kun bestemmelser vedrørende ejendomsretten ifølge stk. 1.
Grundloven af 5. juni 1915 tilføjede stk. 2, der vel må beteg
nes som en særbestemmelse inden for lovgivningsproceduren.
Grundloven af 5. juni 1953 indførte stk. 3, hvis første sætning
synes overflødig, idet grundloven siden 1849 har indeholdt føl
gende bestemmelse (grdl. 1953, § 63, stk. 1, første sætning):
»Domstolene er berettigede til at påkende ethvert spørgsmål om
øvrighedsmyndighedens grænser«, hvilket vil sige forvaltnin
gens grænser. Stk. 3, anden sætning, synes efter min opfattelse
at være i strid med grundlovens § 61, anden sætning, der lyder
således: »Særdomstole med dømmende myndighed kan ikke ned
sættes«.
Spørgsmålet om domstolenes kompetence til at underkende en
lovs gyldighed og eventuelt erklære den grundlovsstridig har
ofte været diskuteret, specielt i forbindelse med lovforslag
dei
berører ejendomsretten. Blandt jurister og politikere hersker
dei
dyb uenighed om denne »domstolenes prøvelsesmagt«. Alf Ross
(Dansk Statsforfatningsret I, side 188) mener dog, »at en under
kendelse svæver som en mulighed«, om end kun
præjudicielt
(side 191), hvilket vil sige under en retssag.
Domstolenes indblanding i lovgivningen, der altså svæver som
en trussel over os, er efter min mening ikke et juridisk problem,
men udelukkende et politisk. Det burde afklares en gang for alle
gennem en lov, der fastslår, at det folkevalgte ting alene kan sta
som garant for, om en lov er lovlig og i overensstemmelse med
tidligere lovgivning —herunder grundloven. Fik vi vedtaget en
sådan lov, ville grundejerforeningerne være afskåret fra frem
63