Previous Page  65 / 273 Next Page
Information
Show Menu
Previous Page 65 / 273 Next Page
Page Background

Selv om enhver (ifølge grundloven) har lov at mene, hvad det

skal være om alt dette, har jeg fundet det af væsentlig betyd­

ning at orientere læseren om juristernes fortolkning af disse

spørgsmål. Professor Ole Krarup har været så venlig at besvare

de opstillede spørgsmål, dels ved at meddele en almindeligt aner­

kendt fortolkning af grundlovens § 73 og dels ved at henvise til

litteratur om disse spørgsmål/' Bag i bogen er redegjort for be­

svarelsen under »bemærkninger til afsnittet, ejendomsretten til

jorden«.

Vor første demokratiske grundlov af 5. juni 1849 indeholdt

kun bestemmelser vedrørende ejendomsretten ifølge stk. 1.

Grundloven af 5. juni 1915 tilføjede stk. 2, der vel må beteg­

nes som en særbestemmelse inden for lovgivningsproceduren.

Grundloven af 5. juni 1953 indførte stk. 3, hvis første sætning

synes overflødig, idet grundloven siden 1849 har indeholdt føl­

gende bestemmelse (grdl. 1953, § 63, stk. 1, første sætning):

»Domstolene er berettigede til at påkende ethvert spørgsmål om

øvrighedsmyndighedens grænser«, hvilket vil sige forvaltnin­

gens grænser. Stk. 3, anden sætning, synes efter min opfattelse

at være i strid med grundlovens § 61, anden sætning, der lyder

således: »Særdomstole med dømmende myndighed kan ikke ned­

sættes«.

Spørgsmålet om domstolenes kompetence til at underkende en

lovs gyldighed og eventuelt erklære den grundlovsstridig har

ofte været diskuteret, specielt i forbindelse med lovforslag

dei

berører ejendomsretten. Blandt jurister og politikere hersker

dei

dyb uenighed om denne »domstolenes prøvelsesmagt«. Alf Ross

(Dansk Statsforfatningsret I, side 188) mener dog, »at en under­

kendelse svæver som en mulighed«, om end kun

præjudicielt

(side 191), hvilket vil sige under en retssag.

Domstolenes indblanding i lovgivningen, der altså svæver som

en trussel over os, er efter min mening ikke et juridisk problem,

men udelukkende et politisk. Det burde afklares en gang for alle

gennem en lov, der fastslår, at det folkevalgte ting alene kan sta

som garant for, om en lov er lovlig og i overensstemmelse med

tidligere lovgivning —herunder grundloven. Fik vi vedtaget en

sådan lov, ville grundejerforeningerne være afskåret fra frem­

63