71 / 273
og dyr på de indeklemte arealer inden for voldene. I 1840 rum
mede byen foruden 120.000 beboere ca. 2800 heste, 1450 køer,
750 svin og utallige omflakkende hunde og katte. Bolignøden
var kommet som en snigende sygdom, som man i begyndelsen
forsøgte at råde bod på ved at bygge flere etager på husene, op
føre side- og baghuse i tidligere haver og gårde og indrette boli
ger i kældre og loftsetager. Men efter 1840 opstod et hidtil ukendt
befolkningspres, der slet ikke kunne optages inden for voldene.
I 1850 var befolkningsantallet vokset til 130.000.
I denne periode møder vi byens første professionelle bygge
spekulanter, folk der trods ansete navne og stillinger gør det til
en forretning at spekulere i bolignøden. Det er interessant at
iagttage, hvorledes disse spekulanter lige fra begyndelsen optræ
der i rollen som folkets tjenere.
I 1845 søger arkitekt Hagemann, oberstløjtnant Kvist og køb
mand Zinn om byens tilladelse til dannelse af et aktieselskab til
opførelse af et bygningskompleks for ca. 200 familier, for som
det siges: »at afhjælpe den her i Staden i de senere Aar stedse
tiltagende Mangel paa Huslejlighed for Arbejderklassen.«"' Byg
ningen skulle være i fem etager og lejlighederne ikke over 25 m2.
Efter en ordning fra 1802 var sådanne sma lejligheder nemlig
fritaget for den særlige bygningsafgift. Selv om byen afslog an
søgningen, skulle dette pionérforslag snart danne skole, først in
den for voldene og senere ved bebyggelsen af brokvartererne.
Denne prototype på fremtidens udlejningskarre var ikke noget
fantasiprojekt. Det fem-etagers kasernebyggeri med sammen
hobede minimumslejligheder på overbebyggede grunde uden lys
og luft var helt naturligt fremkommet ved en kombination af de
gældende byggeforskrifter og bestemmelserne om bygningsaf-
gift.
Før 1857 fandtes kun nogle få bygningsregler, der først og
fremmest tog sigte på brandbekæmpelsen. Efter den store brand
i 1795 kom Raadstueplakaten af 4. juli 1795, der indeholdt reg
ler om husenes højde, men ingen bestemmelser om gårdspladsens
størrelse og mindste bredde. I gader, der var smallere end 11 m
(18 alen), kunne husene bygges 11 m høje, svarende til fire eta
ger. Var gaderne bredere, var det tilladt at bygge dem 15 m høje
69