74 / 273
21.
november
1871
Bygningslov for Staden Kjøbenhavn.
17.
april
1875
Tillæg til Bygningslov af
21.
november
1871.
12.
april
1889
Københavns Byggelov. (Med mange tillæg
gældende indtil
1939).*
I alle disse love fik både grund- og byggespekulanten et glim
rende redskab, og udnyttede han lovene fuldt ud, kunne han ikke
undgå at bygge huse, der fra begyndelsen var slum. For folk
med den rette indstilling blev samfundets bygningsbestemmelser
en opfordring til byggespekulation og en vejledning for bygge
røvere. Byggelovgivningen blev ligesom bolignøden et samfunds
skabt gode for spekulanten.
De næste halvtreds års spekulationsbyggeri skulle vise, at det
var sundhedsfarligt at overlade boligbyggeriet til det private
initiativ uden meget strenge bygningsregler, udformet efter hy
giejniske principper. I denne periode blev efterhånden
90
°/o af
den københavnske befolkning prisgivet en meget lille kreds af
grundejere og spekulanter, som ikke alene forstod at udnytte
stadens slumbyggelove til sidste kvadratalen, men meget ofte
søgte og opnåede dispensation fra disse bygningslove. Liberalis
mens frihedsidealer havde gjort byggelovgivningen sundheds
farlig.
Næsten alle fortidens bygningsregler overførtes uden ændrin
ger til den første egentlige bygningslov for København, »Byg
ningsloven for Staden Kjøbenhavn og dens Forstæder af
17
.marts
1856«,
der trådte i kraft
1857.
Denne lov manglede fuldstændig regler for et lavt og åbent
byggeri, som f. eks. det, der kendes i Nyboders rækkehuse og
efter 1853 i »Lægeforeningens boliger« på Østerbro.
Bygningsloven af 1871 betød heller ikke nogen forbedring,
tværtimod gav man i denne lov tilladelse til indretning af kæl
derboliger, som havde været forbudt siden 1865. Dette skete
trods ansete lægers påvisning af, at sådanne boliger var de vær
ste arnesteder for kirtelsygdomme, engelsk syge, anæmi, ledde-
betændelse, den brightske syge o. s. v. I stedet begyndte man at
opføre kysthospitaler, hvor man ville forsøge at helbrede disse
samfundsskabte sygdomme.
72