Previous Page  59 / 273 Next Page
Information
Show Menu
Previous Page 59 / 273 Next Page
Page Background

ven skulle også give kommunerne mulighed for en fornuftig

langtidsplanlægning af byernes udvikling. Endelig, hvad der

måske er det vigtigste på langt sigt, var loven tænkt som et værn

mod udenlandsk opkøb af dansk jord ved landets eventuelle

indtræden i det europæiske fællesmarked.

Sammen med denne lov vedtog folketinget en »lov om æn­

dringer i lov om naturfredning«, der skulle give de kommunale

fredningsudvalg bemyndigelse til at iværksætte fredning af

»områder, som på grund af deres skønhed, beliggenhed eller

ejendommelighed har væsentlig betydning for almenheden« på

grund af »deres beliggenhed i forhold til opvoksende bysam­

fund«, endvidere områder af naturvidenskabelig og historisk in­

teresse og landskaber, hvis bevaring og pleje er af afgørende be­

tydning for almenheden. I naturfredningsloven blev det pålagt

kulturministeriet at udarbejde planer over bevaringsværdige

landskaber, arealer, der er velegnede til offentlige badestrande,

opholds- og parkeringspladser, samt områder, der kan udlæg­

ges til sommerhusbebyggelse og private campingpladser m. v.

Den 23. januar 1963 havde De danske Grundejeres Landsor­

ganisation over for folketinget protesteret mod disse såkaldte

jordlove. Landsorganisationen skriver bl. a., at visse af lovens

bestemmelser »må afvises som uantagelige, allerede fordi de i

den foreliggende form tilsidesætter hensyn til borgernes forfat­

ningsmæssige rettigheder, som det er folketingets pligt at vogte,

og som i sidste instans domstolene må værne om«. Der er her

først og fremmest tænkt på grundlovens bestemmelser om den

private ejendomsret og en »fuldstændig erstatning« ved ekspro­

priation af privatejendom til offentlige formål. I grundejerfor­

eningernes fortolkning vil dette sige: »den fulde udnyttelses­

mulighed med udsigt til gevinst og tab, som ikke begrænses af

private aftaler eller af sådanne almindelige rådighedsindskrænk­

ninger, som lovgivningsmagten ... er berettiget til at pålægge«.

Dette vil igen sige: »Hvor den såkaldte spekulationsgevinst er

en aktuel mulighed, idet byudviklingen el. lign. allerede er nået

frem til det pågældende område ... dér må også spekulations­

muligheden indgå i ekspropriationserstatningen«.“'

Det er rene ord for pengene: grundejerne kræver fuld erstat­

57