70 / 137
blive gammel. Arbejdet for standen, kampen for varetagelse af de organi
serede urmageres interesser, opfyldelse a f de krav, som det offentlige,
samfundet har stillet til oldermand Wiboe, har holdt ham ung.«
Festudvalget måtte igen i funktion, da oldermand W iboe skulle fejres,
som det burde sig i Håndværkerforeningens festsal. Det var ved den
lejlighed, at Wiboe blev udnævnt til æresmedlem af lauget, en såre sjælden
æresbevisning, der i øvrigt nedtegnedes på den sølvplade, som nu står på
laugsladen »for« - som viceoldermand Gjesager udtrykte det - »der at
minde kommende slægter om, hvad du har betydet for vor stand«.
Det var uden tvivl en rigtig karakteristik af W iboe - laugets hidtil
ubestridt mest aktive og betydningsfulde oldermand - når det sagdes, at
han takket være sin travlhed ikke havde haft tid til at blive gammel;
han havde faktisk i de
22
år, i hvilke han da havde været oldermand,
været i besiddelse af en vitalitet og udholdenhed, som havde ladet ham
umærket af det kolossale arbejde, som han havde påtaget sig og fuldført,
og dog husker man, at han selv år tilbage havde slået på, at han kunne
tænke sig at trække sig tilbage, men kun de få, der har prøvet at stå ved
roret af en skude i storm og stille, kan forstå, hvor svært det er at overlade
det i en andens hænder.
Den
1 0
. december
1942
fyldte Poul Nielsen
50
år, hvilket medførte en
omtale af hans arbejde inden for lauget. I
1937
blev han indvalgt i
bestyrelsen, og det blev herindenfor særligt optikspørgsmlået, som han
tog sig af. Forsøget på at få optik godkendt som et fag i lærlingelovens
forstand var endnu ikke bragt til løsning; en afgørelse kunne ikke ventes
foreløbig, når man tog hensyn til den splittelse, der herskede blandt fagets
folk. I Optikerforeningen for Danmark af
1910
var Poul Nielsen næst
formand, og det skyldtes ikke mindst hans initiativ, at lauget, Central
foreningen og Grossistforbundet sammen med Optikerforeningen for Dan
mark af
1910
gennemførte åbningen af Den Danske Optikerskole den
3 1
. august
1942
, for hvis bestyrelse han i øvrigt blev formand.
]943
Ved indledningen til
1943
gør lauget naturligvis status med det maksi
mum af optimisme, som kunne præsteres ved årsskiftet efter
2
% års besæt
telse. Selvfølgelig må man gå uden om farlige spørgsmål og koncentrere
sig om de faglige.
Tempusordningen har nu virket så længe, at man kan overskue indsats
og virkning; ideen har båret frugt, og den almindelige mening både inden
for og uden for lauget er den, at man bør fortsætte. Man har høstet den
erfaring, at den runde Tempusplombe er alt for fristende let at efterligne
og beslutter at ændre plombens form til den siden anvendte prisme-
formede plombe.
Ved samme lejlighed rækker lauget hånden forsonende ud og tilbyder
Centralforeningen at gå ind i Tempusordningen i fællesskab med lauget
på samme måde, som man tidligere i fællesskab tog bomærket i anvendelse.
Tilbudet modtoges, men redaktøren a f »Dansk Urmager Tidende« kan
68