![Show Menu](styles/mobile-menu.png)
![Page Background](./../common/page-substrates/page0072.jpg)
eller virksomheder, der socialt og økonomisk lå højere, end hvad virk
somheden som urmager - mester eller svend - kan byde. Men for at komme
den vej, fordres en langt mere omfattende praktisk og særlig, teoretisk
uddannelse. Jeg kunne nævne adskillige, der har arbejdet sig op til en høj
position, men skal nøjes med at anføre Søren Wistofts automatfabrik, der
ikke alene forsyner Danmark, men har en meget omfattende eksport. Og
Lauritz Knudsens mekaniske Etablissement. Ligeledes findes der inden
for Telefonselskabet og Store Nordiske Telegrafselskab urmagere, der har
arbejdet sig frem til højtbetroede og højtlønnede stillinger. Endvidere
findes urmagere, der har anlagt beslægtede mekaniske fabrikationsvirk
somheder. Var det muligt, at overproduktion af urmagersvende kunne gå
den vej, jeg her løst har antydet, da var alt vel.
Således er det desværre ikke!
Flertallet af dem, der ikke har kunnet få beskæftigelse ved urmageriet,
er gået over til at blive stats- og kommunefunktionærer, således flere
hundrede ved elektricitetsværkerne. De mindre kvalificerede af de over
flødige er blevet altmuligmænd. Men fælles for næsten alle, der forlader
urmageriet og ikke hæver sig over dettes miliø, er dette, at de vedbliver
at drive urmageri som bierhverv, og mange falder tilbage på faget, men
da i reglen som elendige fuskere og outsidere. Således er det virkelige
billede af vor stands overproduktion!
Nu tales der højt og stærkt om mangel på arbejdskraft men hvorfor?
Fordi der en del steder - særlig i provinsen - på grund af særlige forhold
har været brug for mere end normal arbejdskraft, og fordi et ret stort
antal har fået højtlønnet ansættelse for fremmed magts regning.
Den dag, vi atter har normale forhold, da er der såmænd rigeligt af
urmagere, og i alle tilfælde altfor mange mestre.
Det skal da vise sig, at den noget for stærke tilgang i de senere år
(sidste år omkring
75
) vil give et fælt bagslag . . . «.
De for alle mere synlige tegn på krigen og dens konsekvenser for faget
er mørklægningen og forbudet mod, at udstillingsvinduerne gav udtryk
for varerigelighed. Denne foranstaltning var fra dansk side rettet mod
besættelsessoldaternes købelyst, som automatisk blev finansieret af den
tyske konto i mellemregnskabet - en såre usikker udestående fordring - ,
men da bestemmelserne tilsyneladende var godkendt af tyskerne, må man
formode, at baggrunden herfor tillige var tyske ønsker om, at de tyske
soldater ikke kom til at anstille sammenligninger, der faldt for uheldigt
ud i forhold til hjemlandet. Endvidere satte elektricitetsrestriktionerne ind
i hjemmene og i forretningerne.
1 5
-lys pærerne dominerede, og elevato
rerne sattes i stå.
En konkret sag, som viste »outsiderne«s tidlige forståelse af Tempus-
reklamens betydning, skal lige nævnes. En uden for lauget stående frede-
riksbergsk urmager havde kaldt sin forretning »Tempus fugit«, idet dog
navnet »Tempus« fremtrådte som forretningens navn, og ordet »fugit«
7 0