74 / 137
Der anføres et forslag eller andragende til handelsministeriet af
14
. april
d. å. og nogle betragtninger og kommentarer om optikerspørgsmålet.
Man står noget forbavset og desorienteret over, hvad der ligger til
grund for Bergs mærkelige kovending i dette spørgsmål. Berg siger ganske
vist, at »i begyndelsen af april d. å. var stillingen bleven således, at det
var nødvendigt for D. U. og O. C. og O. f. D. af
191
o at handle selv
stændigt«. Hvad det var for en nødvendighed, siger Berg meget fornuftigt
ikke noget om ; for der var nemlig ingen nødvendighed. Uden at kunne
beskyldes for indbildskhed, tør jeg fastslå, at jeg i langt højere grad en
Berg bestandig har haft fingeren på pulsen om, hvad der er sket angående
optiks placering i henhold til lærlingeloven, idet jeg bestandig har stået i
forbindelse med ikke få af de mænd, der skal træffe afgørelsen.
Da Berg indsendte sit forslag, lå sagen faktisk således, at der var meget
stor mulighed for at få gennemført det forslag, Centralforeningen, Opti
kerforeningen for Danmark og Lauget havde indsendt til ministeriet den
28
. april
1 9 4 1
. Forslagets kernepunkt var, at optik er et speciale - eller
bedre udtrykt en del af de tre fag - instrumentmager, finmekaniker eller
uhrmagerfaget og ikke noget selvstændigt håndværksfag. Denne linje har
jeg fulgt under de mange forhandlinger, jeg har ført til forskellige sider,
forhandlinger, der har været langt mere omfattende, end dem Berg
eventuelt har ført og kender til.
Hvad er så det Berg nu har gjort? Ja - det er dette: Uden at forhandle
med de københavnske medlemmer af Optikerforeningens bestyrelse, uden
at meddele sin medunderskriver (Uhrmagerlauget) noget derom, og uden
nogen begrundelse, indsender han ganske egenmægtigt forslag eller andra
gende til ministeriet, hvis hovedindhold er i total modstrid med vore
organisationers forslag af
28
. april
1 9 4 1
.
Nu skal jeg gerne erkende, at der kan være forhold og grunde, der
berettiger enkeltmænd og organisationer til at fravige eller forandre tid
ligere standpunkter, men dette foreligger ikke her.
Desuagtet går Berg hen og ansøger ministeriet om, at lærlinge skal kunne
anbringes fire år i lære »hos de optikermestre, (hvad mon optikermestre
er for noget), som ikke beskæftiger sig med mekanisk arbejde«, altså så
danne, som ikke driver håndværksmæssig virksomhed. Lærlingen kan så
efter fire års læretid »få den nødvendige (håndværksmæssige) oplæring på
optikerskolen på aftenkursus eller på det forberedende
2
måneders heldags
kursus«. Hvad vil det sige ? Kan Berg eller noget fornuftigt menneske tænke
sig, at en lærling kan uddannes til håndværker på to måneder. Tanken er
så forvildet, at man skulle tro, den var fremsat som en spøgefuldhed. Jeg
vil også antage og håbe, at ministeriet ser sådan på opfindsomheden.
Hvis imidlertid denne forvildede tanke skulle have mulighed for at
trænge igennem og blive lovfæstet, da ville der jo netop ske det, at det,
som vi med gode grunde, og af samfundsmæssige hensyn i en årrække med
held har sat os imod, ville blive knæsat, d. v. s. at enhver, der driver en
72