75 / 137
brilleforretning uden at være håndværker, eller uden at udføre hånd
værksmæssigt arbejde, kunne antage lærlinge og oplære såkaldte optikere,
som blev så mangelfuldt uddannede, at deres fremtidige eksistensmulighe
der ville blive lig nul, når de ikke netop kunne være beskæftiget inden for
den meget snævre ramme, som dette virksomhedsfelt er.
Jeg har i levende erindring, at et herværende firma under forrige krigs
højkonjunktur uddannede adskillige unge mennesker til såkaldte optikere
uden at give dem håndværksmæssig uddannelse. Efter læretiden tilbød
man så disse »optikere« en løn, der lå under eksistensmulighedens grænse.
Følgen var, at disse mennesker efter at have spildt
4
à
5
år på en uddannel
se, som ingen uddannelse var, måtte gå i lære påny eller tage arbejde som
ufaglærte. Er dette mon den type, Berg ønsker at skabe et antal af, da vil
følgen - om det lykkes - først blive en ulykke for den branche, de er ud
dannet i, idet branchen proletariseres, og dernæst en ulykke for de ulyk
kelige, der tror at have lært et fag, i hvilket der så viser sig ikke at være
eksistensbetingelser, fordi de kun er uddannet i et speciale og ikke i et
håndværk.
Dette er i korthed, hvad Bergs forslag går ud på, og det farlige deri er,
at det falder sammen med planer inden for branchens ikke håndværks
uddannede næringsdrivende.
Da vi her i København - lidt sent - fik kendskab til Bergs for vor stand
så ødelæggende planer, tog vi naturligvis straks vore forholdsregler. Vi
talte ikke med Berg derom, hvilket jo heller ikke var til nogen nytte, efter
som han allerede havde handlet på en måde, der udelukkede tilbagetog,
og dermed muligheden for fastholden af vort oprindelige forslag.
En forhandling blev forsøgt med Alfred Jepsen, men da denne erklæ
rede, at det optiske udvalgs kompetence var suveræn, var her jo heller
intet at gøre.
Den forhandling, der så førtes mellem fagforbundet og lauget, resulte
rede i et forslag, der ingenlunde er således, som jeg kunne ønske, det skulle
være. Men det fastholder, at en optiker skal være håndværker, og har på
flere områder fordele, som jeg dog ikke her skal komme nærmere ind på.
Kun skal jeg fastslå, at, hvad Berg refererer af forslaget, er ganske for
kert. Der er således ingen tale om % år på Uhrmager- og Optikerskolen,
ej heller er provinsen »sat i skammekrogen« ved fordelingen af mandater.
Men referatet er måske også kun anbragt for at skabe irritation. Jeg syntes
ellers det er god, gammel, hævdvunden skik, at enten refererer man kor
rekt, eller man undlader at referere«.
Da W iboe ikke kan få støtte hos A. Jepsen, formanden for Centralfore
ningen, går han i forhandling på laugets vegne med fagforbundet, med
hvilket han enes om den
7
. juni at underrette handelsministeriet, social
ministeriet og lærlingerådet om, at de to organisationer har indgået en
aftale, hvorefter »læretidens længde i vort fag ændres, men da vore to
organisationer råder over
2/3
majoritet i vort fags fællesudvalg, regner vi
73