55 / 199
EN T U R PÅ A S S I S T E N S K I R K E G Å R D
Det bør i denne forbindelse nævnes, at tidens største danske
arkitektnavn, Harsdorff, også ligger begravet herude, og hans
grav er ikke blot sløjfet, men glemt. Da Harsdorff —ligesom Juel -
boede på Kunstakademiet ved sin død i 1799, ligger han rimelig
vis begravet på samme afsnit af den ældste kirkegård. »Blandt
Monumenterne paa den gamle Kirkegaard vare de over Grosse
rere og Kjøbmænd de kostbareste, skjøndt ikke altid de smukke
ste«, skrev provst Frederik Schmidt i 1807, og det bekræftes i dag,
hvor Harsdorffs grav er glemt.76
Da vidste familien, der ejede gravstedet vis-à-vis Juels bedre
at værge sig. På
Maria Schiønning, f. Olrogs
grav findes ikke blot
et monument med en lang, hædrende indskrift, men på selve jern
rækværkets kant står der: Kjøbt til Eiendom for bestandig.
Man kan nu ikke rigtig lide at lade grosserer
Jørgen Bech
op
træde som pengematadoren, i hvis skygge selv Harsdorff blegner.
Man synes jo nemlig om manden og hans milieu, der skildres af
sønnen i »En kjøbenhavnsk Grosserers Ungdoms-Erindringer«.
Nægtes kan det ikke, at hans begravelse var i den store stil.
Grosserer-Societetet, kommunalbestyrelsen og dens embedsmænd
gav møde. »Ind og ud af Liigvognen blev han baaret af Stadens
Rodemestre«. 250 personer og mere end 110 kareter fulgte ham,
så rækken af vogne nåede fra Nyhavn til Nørrevold. På kirke
gården blæstes der i basuner, og stadens 32 mænd, hvis ældste
Jørgen Bech var, arrangerede sangkor til musikledsagelse før og
efter præstens tale. Man aner en strøm af nysgerrige i baggrunden.
Monumentet, der senere istandsattes, er anbragt i muren til
Nørrebrogade og viser - foruden urne og hænder, der mødes -
et relief af en hvilende kvindeskikkelse med en hund, altså: Tro
skaben. Sønnen fortæller, at det skyldes en stenhugger Nev, broder
til Napoléons berømte marskal, der var blevet skudt i Luxem-
bourghaven året før Bechs død. Selve gravstedet er muret.77
55