53 / 199
EN T U R PÅ A S S I S T E N S K I R K E G Å R D
slås det en enkelt gang - og her dukker unægtelig teatret op i ho
risonten - at der ved begravelser bør gives tilskuere adgang til en
terrasse uden forbindelse med selve kirkegården.71
Naturligvis protesteredes der også i samtiden mod en del af disse
forslag - bl. a. mod entré - men der var enighed om, at man ikke
burde lukke flere ind på kirkegården, end at man kunne have
opsyn med dem, navnlig »aldeles ingen Drenge eller andre Folk,
hvis Sædelighed kunde paatvivles.«
Andre forslag gik ud på at adgangsformene hunde, børn, folk
med stok eller kårde - og især: fulde folk. Dette skulle ikke blot
bekendtgøres pr. plakat, nej, der måtte en vagtpost til eller en
grav omkring muren, der i øvrigt burde gøres højere ud til kirke
gårdsfælleden og plantagen, hvor man let kunne stige ind over
den.
Det var imidlertid ikke blot adgangsbegrænsning, man arbej
dede med. Det var en hel nyordning af forholdene. Nogle fore
slog en instruks for graverne, andre et kort over kirkegården med
angivelse af de enkelte kirkers andel i den - et af de ønsker, der
ret snart blev imødekommet. I forbindelse med denne sag fore
slog man at anlægge protokol over begravelserne, hvilket med
førte, at man atter måtte kræve en klarere inddeling af kirkegår
den, nemlig i hoved- og mindre afdelinger, for at skaffe bedre
overblik og lettere adgang til at registrere gravene. Man foreslog
forskellige grundpriser i de enkelte afdelinger, samt - specielt -
at anlægge familiebegravelserne ved murene.
Andre forslag gjaldt vedligeholdelsen, et hidtil ukendt begreb,
som man i 1801 ønskede indført - således at der skulle betales 2
rdl. årligt pr. grav. Endelig fandt man, at der manglede nogle
bygninger: et benhus til de opgravede knogler og et ligkapel til
jordpåkastelser.72
Det reglement for kirkegården, der affattedes i 1805, tog faktisk
53