Previous Page  50 / 199 Next Page
Information
Show Menu
Previous Page 50 / 199 Next Page
Page Background

H E N N I N G V A L E U R L A R S E N

Salige Stund for mig, da jeg fik samlet de nu hos mig værende

Børn med alt det værdige Tienestetyende, og vi nu stoede der om­

kring den Kiste —alle Haand i Haand - alle leggende Haand paa

den forklaredes Pande - alle takkende - velsignende hende - alle

nedknælende. Jeg tilbad Livets og Dødens Herre - det giorde de

alle fra rørte Hierter.«

Karen Bjørn var dybt religiøs. Bogen rummer 16 sider med

hendes religiøse reflektioner. Intet under, at Grundtvig begej­

stredes over hende og i et digt med samme titel som bogen om­

skrev dens indhold.67

På supercargo

A. Clausens

gravmæle, skrås overfor, ses i lavt

relief en slange, der bider sig selv i halen og danner ring om et

øje. Dette symboliserer evigheden for Guds øje. Slangeringen

genfindes på talrige gravsten som evighedens symbol.

Et par skridt længere nordpå må refleksionerne brat skifte ka­

rakter fra højtflyvende idealisme til jordiske realiteter. Her står

til højre en i vor tid restaureret, prægtig sarkofag, hvorpå er an­

bragt en støtte med relief på siden og urne foroven. Den sarkofag

kan fortælle historie.

I året 1802 boede der i ejendommen over for Holmens Kirke

på hjørnet af stranden og kanalen en velstående grosserer,

Peter

Andresen

ved navn. Han var kommet af forretningsfolk, var selv

parthaver i firmaet Andresen & Schmidt nede i Nyhavn 10, og

nød livet som brav borger med en »elsket Egtefælle, Børn og Ven­

ner«, bl. a. som major i Borgervæbningen - eller »det borgerlige

Artilleri«, som det kaldtes. Under slaget på Rheden året forud

var han med sine folk rykket ud til forsvar af Qvintus og Lange­

linie, hvor der ganske vist ikke passerede noget særdeles, men viljen

var afgjort den bedste. Nu skete det ulykkeligvis, at han druknede

på en forretningsrejse, da han - siddende i sin »kalesche« - trods

stærk storm lod sig sætte over fra Langeland til Svendborg, og

50