51 / 199
EN T U R PÅ A S S I S T E N S K I R K E G Å R D
båden kæntrede. Der blev stor bestyrtelse, og de, der læste major-
inde Karen Andresens bekendtgørelse af dødsfaldet, var straks pa
rate til at begrave ham med maner - sikkert i den dyreste ligvogn,
den til 20 rdl. Det berettes siden, at »den u . Novbr. jordedes
Major Andresen paa Assistentskirkegaarden med den hans Charge
tilkommende Militairhonør. En Bataillon af Korpsets Mandskab,
ført af Major Lange, marscherede foran Liget, der blev baaret af
Underofficerer. Ved Nedsættelsen i Graven blev givet 3 Salver
af Gevæhrene.«68
Det bør her indskydes, at man i dette tilfælde, hvor det drejede
sig om en militærperson, lod underofficererne fungere som lig
bærere. Ellers var dette studenternes sag, d.v.s.: Ved pesten i 1 7 1 1
fik studenterne privilegium på at bære lig til graven, men dette
privilegium var siden overtaget af Kommunitetet mod en årlig
afgift. Det viste sig at være et lukrativt foretagende. Her kan
nævnes: Skulle Metropolitanskolens elever synge, krævede skolen
betaling. - Enhver, der benyttede de bedre ligvogne, skulle i til
gift betale for en bedemand. - Ligbærerne skulle have obliga
toriske handskepenge o.s.v. o.s.v. Intet under, at småkårsfolk
måtte danne formelige forsikringsselskaber - eller »Lig-Societeter«
- for at klare disse udgifter, der vedblev langt op i tiden.
Ligbærerspørgsmålet havde voldt kvaler forud for indvielsen af
Assistens Kirkegård, for man kunne jo ikke forlange, at studen
terne skulle bære ligene helt herud - men på den anden side:
Hvad så med den kære fortjeneste? Man ordnede det således, at
studenterne - når præsten i hjemmet havde foretaget jordpåkastel
sen —skulle bære kisten ud til ligvognen. På kirkegården trådte så
andre ligbærere i funktion.69
Major Andresens begravelse var militær, altså en ren lækker
bisken for de mange nysgerrige lediggængere i byen. Flere gange
havde der været ubehagelige scener på kirkegården ved de store
4'
5
1