46 / 199
H E N N I N G V A L E U R L A R S E N
Kierkegaards gravmæle er i sin uhyre beskedenhed en kraftig
modsætning til de hidtil omtalte. Tankegangen er ændret; nu
kræver tiden tarvelighed: Alt for det hinsidige. Det jordiske er
intet.
Monumentet midt på graven er pompøsere; det tilhører endnu
Augustin-tiden. Kierkegaards far, den gamle hosekræmmer, rejste
det over sin første hustru, Kirstine Nielsdatter Kierkegaard,
f. Royen. Man ser forresten, at han må have giftet sig igen alle
rede et halvt år efter hendes død. Selv hviler han her altså med
sine to koner og tre børn.
I vore dage ligger der næsten altid blomster på graven.
To smukke søjler skrås til venstre bag Kierkegaards grav er
rejst over generalpostdirektør
Hans Koefoed
og over grosserer
Andreas Falck.
Den første, hvis urne er forsynet med små irrede
metalringe, bærer et siden meget anvendt symbol: Sommerfuglen,
altså sjælen,'som har frigjort sig af sit jordiske hylster. Grosserer
Falcks monument - med en blomsterkrans om toppen - er af
Wiedewelt.
Til højre for Kierkegaards grav står marmorstøtten over den
store handelsmand og legatstifter
Niels Lunde Reiersen.
Den er i
nyere tid restaureret af J. C. H. T. Stein, hvem det vel skyldes, at
portrætrelieffet er af bronze. Oprindelig sattes mindesmærket af
Reiersens ven H. Brandorph, som har forsynet det med en for
holdsvis kort indskrift på forsiden og en usædvanlig lang på bag
siden. Den slutter: »Vandrer —Lad Skumleren ikke bedaare dig
- men troe - at sielden Værd og sielden Lykke - var Mandens
Lod«. Det har vrimlet med ædle mænd i København dengang.
Af legatstiftere findes i hvert fald ikke få begravet herude.
Edvard Storms
grav ligger atter skrås til højre for Reiersens.
Sandstensmonumentet, der nu er restaureret, bærer digterens por
træt og indskriften: »Moribus insignis musarum - carus alumnus
46