41 / 199
EN T U R PÅ A S S I S T E N S K I R K E G Å R D
gen anmeldtes, og aviserne tog fat, blev der naturligvis et vold
somt røre. Skillingsviser og pjecer, avisindlæg og diskussioner
tumlede med spørgsmålet. En række graverkarle var blevet arre
steret, og det viste sig ved undersøgelserne, at de hovedsagelig
havde stjålet og solgt træet fra kisterne, men også smykker og
ligklæder. Dommen faldt den 4. oktober 1804 og lød hovedsagelig
på tugt- og rasphus. Rygtet fortalte, at »da Dommen blev for
kyndt for Graveren, var han saa fornuftig at blive apoplex og
at have Venner ved Haanden, der kunde give hans Ansøgning
om Benaadning Vægt, og Kongen« —d.v.s. kronprinsen, senere
Frederik V I - skal have svaret: »Har Gud straffet ham, kan jeg
gjerne benaade.« Endvidere hed det sig, at man havde skrevet til
St. Petersborg for at forhøre, hvorledes man der havde straffet
en forbrydelse af samme karakter.
I mellemtiden var kirkegården blevet stormet, både af de be
gravedes efterladte og af nysgerrige. Man havde nemlig tilbudt
at lade gravene undersøge, så forbrydelsernes fulde omfang kunne
blive konstateret, og det benyttede mangfoldige mennesker sig af.
Under hele dette røre stod der spillemænd ved indgangen til kirke
gården og spillede for en styver engelske danse.57
Der fremkom selvfølgelig i aviserne et hav af forslag til forbed
ring af kirkegårdsforholdene, navnlig hvad tilsyn og overblik an
går. Den daværende graverbolig var nemlig ved muren skilt fra
kirkegården, og man foreslår følgelig ikke blot, at den skal have
dør og vinduer ind mod gravene, men også at der ansættes fire
graverkarle med bolig hver i sit hjørne af ringmuren. Man ønsker
desuden en fast vagtpost —det gjorde man i øvrigt allerede før
røverierne - og anbringelse af gitre, der kan skabe frit udsyn over
kirkegården, hvad man ikke før har haft. Dette sidste blev faktisk
realiseret, idet man anbragte et gitter i murens nordvestlige hjørne
- som senere ved Nørrebros Runddel. - »Kiøbenhavnsbladet« fik
41