54 / 199
H E N N I N G V A L E U R L A R S E N
hensyn til en del af disse mange forslag, således hvad inddeling af
kirkegården, bogføring af de begravede og faste åbningstider an
gik. Disse sidste blev fra kl. 8 til 12 og atter fra kl. 4 til 8, om
vinteren dog kun det første. - Spørgsmålet om adgangsformening
af børn og hunde var allerede blevet afgjort ved plakat af 6. ok
tober 1802.
Alt dette tilsammen vidner faktisk om, at kirkegården på dette
tidspunkt var blevet overordentlig populær som udflugtssted.
I »Politivennen« 1803/04 finder man et ønske om at få nogle
bænke opstillede »i de saakalte Nørre Alleer og langs med Blaa-
gaards Have«, »da Vejen inden [må være: uden] for Nørreport i
de sidste Tider er formedelst de flittige Besøg, som giøres til Assi-
stenskirkegaarden, blevet en meget yndet Spadseretour.«73
Ved siden af grosserer Andresens sarkofag virker den italienske
syngemester
Giuseppe Sibonis
gravmæle meget beskedent med sit
halvt udviskede lyre-relief. Graven er dog blevet istandsat. Siboni
huskes jo bl. a. som en af drengen H. C. Andersens første vel
yndere. - Før Sibonis død hvilede i denne grav storkøbmanden
Erich Erichsen, hvis bolig, »Erichsens palæ« på Kongens Nytorv,
endnu bevarer hans navn.74
En mængde af vore berømteste kunstmalere er begravet på
Assistens Kirkegård. Her i hjørnet, over for gitteret til Nørrebro-
gade —hviler den første, som også er en af de største:
Jens Juel.
Han har foreviget en hel række af de mennesker, der siden fandt
hvile herude, men hans egen grav gik i forglemmelse. I 1872 var
stenen væltet og gravstedet vanrøgtet. Efter at have nedsat en
komité med Meldahl som formand satte man en indsamling i gang
til fornyelse og vedligeholdelse af monumentet. Weidenhaupts ej
endommelige marmorsarkofag —med et relief, der viser pensel og
palet - blev afslebet og fik nyt fundament. Vedligeholdelsen vare
tages nu af Kunstakademiet.75
54