76 / 199
H E N N I N G V A L E U R L A R S E N
Øverst ses i relief hans profil - med piskeparyk og høj krave. Han
døde kort efter bombardementet, 66 år gammel. - Et par grave
længere fremme ses en anden profil på et endnu prægtigere monu
ment. Det er grosserer og østrigsk konsul Thomas Ter-Borch, der
døde lige en måned før statsbankerotten. Selv velstående giftede
han sig penge til. Den rige agent Zinns smukke datter, Sophie,
ville ganske vist ikke vide af den »phlegmatiske« hollænder som
bejler —hvad man måske vil tilgive hende, når man betragter hans
kontrafej på stenen - , men så giftede han sig med en anden rig
mands datter, Henriette Heinrich, og da hun døde, kort efter
brylluppet, trøstede han sig med hendes søster. Hun, på sin side,
fortsatte firmaet, idet hun giftede sig med hans efterfølger, og det
var først denne mand, der gik bankerot i følge med fædrelandet.
Da lå Ter-Borch de lovbefalede 3 alen under sit kostbare monu
ment, der foruden portræt, kugle foroven og urne forneden, bærer
et relief - naturligvis af Merkur og Neptun, land- og søhandelens
protektorer.111
Så er det en ganske anderledes beskeden gravsten, der blev
Lud
vig Bødtcher
til del; kun en lille hvid tavle i muren bag familie
gravstedet, som to grantræer pryder - men digteren huskes vel
endda.
Dette være ikke sagt som nogen kritik af de mange værdifulde
monumenter herude. Deres storhedstid var, som sagt, forbi - også
fordi de ypperste billedhuggere, Wiedewelt og Weidenhaupt, døde.
At inskriptionerne udartede, er nævnt, men også skulpturen dege
nererede, og forholdene blev til slut sådan, at kirkegårdens for
standere, Voigt og Bang, i 1805 opfordrede til tvungen kontrol
med de nye gravmæler. Som følge heraf anmodede Kancelliet 19.
oktober samme år Kunstakademiet om at censurere monumenterne
- der i øvrigt skulle hjemfalde til kirken efter 20 års forløb, hvis
gravstedet ikke fornyedes. Resultatet af anmodningen forelå først
76