Previous Page  72 / 199 Next Page
Information
Show Menu
Previous Page 72 / 199 Next Page
Page Background

H E N N I N G V A L E U R L A R S E N

sig da også, hvor dårligt den havde været administreret. Gravene

var uheldigt fordelt, og bøgerne var ført så skødesløst, at man

ofte var i tvivl om, hvor de afdøde var begravede, og hvem gra­

vene tilhørte.104

Også lønforholdene var uheldige, idet den tilsynsførende tjente

langt mindre end graverne. Ved nyordningen måtte man en tid

klare sig uden inspektør, indtil de gravere, der sad i stillingerne,

skulle afgå, men i 1888 ansattes en fuldmægtig til at føre bøger,

anvise gravsteder til salg, holde orden o.s.v. Det udendørs arbejde

passede graverne, som nu kom på fast løn og fik sportler efter

en bestemt takst. Endelig i 1897 ansattes en inspektør på fast

gage. Han fik hele administrationen overdraget.10’

Foruden denne strid udadtil var der også mange kævlerier kirke­

gårdens folk imellem. Der var bl. a. en proces om betalingen for

begravelser i frijord; de penge mente både kirkernes og kirke­

gårdens gravere sig berettiget til. Så protesterede man også mod

arbejdere udefra, som forsøgte at vinde indpas, specielt mod pri­

vate gartnere, der tilbød at beplante og vedligeholde. Det meste af

århundredet havde nemlig Assistens Kirkegård sin egen gartner,

der oprindelig lønnedes med 100, men siden med op til 800 rdl.

Det var tilstrækkeligt med ham, mente man. Man har dog et lille

vidnesbyrd om, hvorledes kvarterets gartnere forsøgte at få arbejde

på kirkegården og ærgrede sig over de »fastansattes« tyranni.

I 1879 udkom der et lille skrift: »Blade fra Kirkegaarden.

Organ for Assistents-Kirkegaardens Historie, Orden og Arbeids-

forhold«. Det blev udgivet af en forening »ved Niels Johansen«,

der var gartner og boede på Nørrebrogade 110 . Dette blad er

polemisk rettet mod graverne på kirkegården, der kaldes »egen­

nyttige privilligerede Arbeidsherrer, der anse Kirkegaarden som

deres Domaine, der er blevet til for deres Skyld«. Bladets mål er at

kæmpe for »enhvers frie Ret til at udføre eller »lade udføre« ved

72