72 / 199
H E N N I N G V A L E U R L A R S E N
sig da også, hvor dårligt den havde været administreret. Gravene
var uheldigt fordelt, og bøgerne var ført så skødesløst, at man
ofte var i tvivl om, hvor de afdøde var begravede, og hvem gra
vene tilhørte.104
Også lønforholdene var uheldige, idet den tilsynsførende tjente
langt mindre end graverne. Ved nyordningen måtte man en tid
klare sig uden inspektør, indtil de gravere, der sad i stillingerne,
skulle afgå, men i 1888 ansattes en fuldmægtig til at føre bøger,
anvise gravsteder til salg, holde orden o.s.v. Det udendørs arbejde
passede graverne, som nu kom på fast løn og fik sportler efter
en bestemt takst. Endelig i 1897 ansattes en inspektør på fast
gage. Han fik hele administrationen overdraget.10’
Foruden denne strid udadtil var der også mange kævlerier kirke
gårdens folk imellem. Der var bl. a. en proces om betalingen for
begravelser i frijord; de penge mente både kirkernes og kirke
gårdens gravere sig berettiget til. Så protesterede man også mod
arbejdere udefra, som forsøgte at vinde indpas, specielt mod pri
vate gartnere, der tilbød at beplante og vedligeholde. Det meste af
århundredet havde nemlig Assistens Kirkegård sin egen gartner,
der oprindelig lønnedes med 100, men siden med op til 800 rdl.
Det var tilstrækkeligt med ham, mente man. Man har dog et lille
vidnesbyrd om, hvorledes kvarterets gartnere forsøgte at få arbejde
på kirkegården og ærgrede sig over de »fastansattes« tyranni.
I 1879 udkom der et lille skrift: »Blade fra Kirkegaarden.
Organ for Assistents-Kirkegaardens Historie, Orden og Arbeids-
forhold«. Det blev udgivet af en forening »ved Niels Johansen«,
der var gartner og boede på Nørrebrogade 110 . Dette blad er
polemisk rettet mod graverne på kirkegården, der kaldes »egen
nyttige privilligerede Arbeidsherrer, der anse Kirkegaarden som
deres Domaine, der er blevet til for deres Skyld«. Bladets mål er at
kæmpe for »enhvers frie Ret til at udføre eller »lade udføre« ved
72