67 / 199
EN T U R PÅ A S S I S T E N S K I R K E G Å R D
lyre og portrætmedaillon af C. Borch og med et lille mindevers
over hans moder på bagsiden. Foran står gravmælet over den
største og højest elskede af den lange række tonekunstnere, der er
begravet herude,
Frederik Kuhlau.
Freunds »muse« er nu ved
at blive istandsat.93
Man har foreslået, når kirkegården nedlægges, da at omdanne
denne afdeling til et friluftspantheon, hvorhen man flytter de be
rømteste og værdifuldeste monumenter for at bevare dem. Med
rette! Den ældste Assistens Kirkegård er et enestående vidnesbyrd
om ædel dansk kultur.94
II
Det var naturligvis godt, at folk endelig henimod år 1800 be
gyndte at anerkende Assistens Kirkegård; men forholdet havde
unægtelig også en bagside: Der var simpelt hen ikke plads til flere
begravelser, og i 1801 var det blevet nødvendigt at nedsætte en
kommission til at overveje et nyt anlæg. Allerede på dette tids
punkt ønskede man inden for magistraten en kirkegård, der skulle
være fælles for alle kirkerne, men det forhindredes, bl. a. af kato
likkerne og de reformerte, der - ligesom St. Petri Kirke — ikke
ønskede sammenblanding af trosretningerne. Først langt senere
fandt man en ordning på spørgsmålet.95
Endnu voldsommere sattes sindene i bevægelse af tovtrækkeriet
om, hvilken pris kommunen skulle have for den jord, den afstod
til kirkegård, og først i juli 1802 enedes man om 4 skilling pr.
kvadratalen - bortset fra det gratis grundstykke til frijord - , men
langt op i tiden fornyedes diskussionen om denne pris ved hver
5*
67