63 / 199
EN T U R PÅ A S S I S T E N S K I R K E G Å R D
Hans tjener rejste korset, og indskriftens korthed forbløffede sam
tiden. Zoega ønskede ingen hæder for sit fortjenstfulde liv. —På
den pædagogiske reformator, konferensråd
Trants
grav kom der
endda slet intet mindesmærke trods hans fortjenester af Skolevæse
nets omordning. Begge grave er nu sløjfede.86
Fra Wærns grav bøjer en sti ind mod det Bergsøeske familie
gravsted, der er karakteristisk ved sin mængde af uensartede min
desten. Her ligger familiens overhoved, administratoren ved Den
kgl. Porcelænsfabrik, C. V. Bergsøe, med sin hustru og nogle af
børnene, bl. a. statistikeren
A. F. Bergsøe
og forfatterinden Clara
Bergsøe, samt nogle børnebørn. Også tjenestepigen, Mariane Mik
kelsen, har sin lille beskedne sten. I sine erindringer har Vilhelm
Bergsøe - der ikke hviler her - fortalt om den sørgelige aften, da
han ved sin fars hånd for første gang besøgte sin mors gravsted.8'
Ved Kapelvej-hjørnet lå uden for muren den første graver-
bolig, hen over hvis grund vejen nu er ført efter husets nedrivning
i 1884. Det var i een etage med kvist og til dels bygget af stenene
fra graverboligen på Wismar Kirkegård. Tydeligere kunne det
ikke tilkendegives, at den nye assistenskirkegård skulle afløse de
gamle. Haven strakte sig langt ud i gaden, hvilket ellers ikke var
tilladt i København. Det var altså her, man holdt »offentligt
Vertshus« i 1802, og da dette blev forbudt, søgte kirkegårdens gæ
ster andetsteds hen. I 1806 protesteres der over en kro ved indgan
gen, vel »Lille Ravnsborg«, hvor Johanne Luise Heiberg seks år
efter kom til verden.88
Kirkegårdsmuren langs Kapelvej havde fire porte, hvoraf de to
tilmuredes i 1823 - sammen med porten fra Nørrebrogade. Endnu
kan man i muren se portenes tidligere plads og mindes derved om
det evige problem med portenes åbning og lukning. Da man havde
fastsat bestemte åbningstider - for at begrænse adgangen - , kunne
det ske, at disse tider blev lidt vilkårligt overholdt, så at f. eks.
63