68 / 199
H E N N I N G V A L E U R L A R S E N
eneste forandring i ejendomsforholdene —som regel med nederlag
for kommunen som resultat.96
Inden det nye stykke jord - der var på 243.000 kvadratalen,
hvoraf 181.000 indhegnedes - var blevet bragt i sømmelig orden,
var det imidlertid blevet nødvendigt at tage det i brug. Trods
vand i gravene, morads og sumpet terræn tog man henved 1804
et 60 alen bredt grundstykke - »interimsstykket« —ind til afbenyt
telse. Det udgør nu den østlige del af afdelingerne B og C. Intet
under, at »Kiøbenhavnsbladet« i 1804 hævder, at Assistens K ir
kegård er »for liden«.97
Selve den store udvidelse fandt først sted i 1805, da kirkerne
for fælles regning overtog det omtalte grundstykke. Udgifterne til
opførelse af en mur, til fremtidig vedligeholdelse, til frikirkegård
og graverbolig skulle fordeles sådan, at hver kirke betalte en sum,
der stod i forhold til størrelsen af det areal, den havde erhvervet.98
Da arealet i 1806 blev taget i brug, omfattede det hele jord
stykket ud til Jagtvej langs Nørrebrogade. Blandt de lodtagende
kirker var denne gang også de fransk- og tysk-reformerte menig
heder, samt katolikkerne. Man bestemte, at der i de første 20 år -
til 1825 - ikke måtte begraves på den ældste del af Assistens
Kirkegård. Det nye areal inddeltes på samme måde som det
gamle, d.v.s. efter de enkelte kirker med samme rækkefølge som
på afdeling A. Ned gennem tiden udskiftedes grundene dog flere
gange, samtidig med at ny jord toges ind.99
I »Den danske Tilskuer« for 1803 havde Rahbek kritiseret den
gamle kirkegårds stive anlæg og foreslået en romantisk have med
snoede gange i stedet for. En park af denne art —uden markerede
gravhøje - blev da også projekteret af lægen og arkitekten Jens
Bang, medens stadskonduktør Rawert holdt på firkantede grund
stykker og lige alleer. Bangs forslag fik venlig ros af magistraten,
der havde indhentet sagkyndige udtalelser, men Rawerts forslag
68