Previous Page  74 / 199 Next Page
Information
Show Menu
Previous Page 74 / 199 Next Page
Page Background

H E N N I N G V A L E U R L A R S E N

skulle man nævne noget langt, var det muren her, der måtte holde

for. Da helten i Molt Wengels »Kærlighed paa Taget« ønsker at

befri en bekendt fra en påtrængende kreditor, siger han til denne,

at vennen er flyttet ud »lige overfor Assistents-Kirkegaard«. Så

har man fred for den kreditor de første par timer.108

Samtiden var vel tilfreds med den nye kirkegård, bl. a. med at

der var kommet ordensreglement ved indgangen. Men skønt et

reglement påbød, at der nu skulle føres protokol over gravene

og de afdødes data, var der stadig kludder med denne sag, og det

kunne være besværligt at finde frem til gravene. Først fra 1825

førtes der systematisk journal, hvilket den dag i dag gør opsporing

af en del ældre gravsteder herude vanskelig.109

Det første indtryk af den udvidede kirkegård er, at den ikke

adskiller sig synderligt fra den gamle. Her er de samme pragtmo­

numenter overalt. Men går man blot et kort stykke ind mellem

gravene, vil forskellen falde i øjnene. Skønt den store tid for dansk

handel endnu varede en del år efter indvielsen af dette areal, skønt

mange vedblivende havde råd til prægtige gravmæler for deres

afdøde, medens andre greb til subskription —og skønt, endelig,

adskillige små kors og tavler er fjernede fra de sløjfede grave,

som nyere tider har prydet efter nyere smag, så gør dog helheden

et tarveligt indtryk. Hvis handelens blomstring og borgerdyden

prægede afdeling A, så har statsbankerotten sat sit mærke på de

andre kirkegårde, selv om også smagens ændring har spillet en

rolle. Man gjorde en dyd af nødvendigheden og sagde som Chri­

stian V I I I ved tronskiftet: »Nu ville vi alle spare«. »Penia« skri­

ver i 18 14 : »Den henslumrede Medborger, som ved et virksomt

og daadfuldt L iv har gavnet sine Medmennesker og Staten, vil

ved det simpleste Minde over sit Hvilested aflokke de Forbigaa-

ende mangen en Taknemmeligheds-Taare, og stemme dem til

Efterligning, medens en mere pragtfuld og kostbar Støtte paa

74