74 / 199
H E N N I N G V A L E U R L A R S E N
skulle man nævne noget langt, var det muren her, der måtte holde
for. Da helten i Molt Wengels »Kærlighed paa Taget« ønsker at
befri en bekendt fra en påtrængende kreditor, siger han til denne,
at vennen er flyttet ud »lige overfor Assistents-Kirkegaard«. Så
har man fred for den kreditor de første par timer.108
Samtiden var vel tilfreds med den nye kirkegård, bl. a. med at
der var kommet ordensreglement ved indgangen. Men skønt et
reglement påbød, at der nu skulle føres protokol over gravene
og de afdødes data, var der stadig kludder med denne sag, og det
kunne være besværligt at finde frem til gravene. Først fra 1825
førtes der systematisk journal, hvilket den dag i dag gør opsporing
af en del ældre gravsteder herude vanskelig.109
Det første indtryk af den udvidede kirkegård er, at den ikke
adskiller sig synderligt fra den gamle. Her er de samme pragtmo
numenter overalt. Men går man blot et kort stykke ind mellem
gravene, vil forskellen falde i øjnene. Skønt den store tid for dansk
handel endnu varede en del år efter indvielsen af dette areal, skønt
mange vedblivende havde råd til prægtige gravmæler for deres
afdøde, medens andre greb til subskription —og skønt, endelig,
adskillige små kors og tavler er fjernede fra de sløjfede grave,
som nyere tider har prydet efter nyere smag, så gør dog helheden
et tarveligt indtryk. Hvis handelens blomstring og borgerdyden
prægede afdeling A, så har statsbankerotten sat sit mærke på de
andre kirkegårde, selv om også smagens ændring har spillet en
rolle. Man gjorde en dyd af nødvendigheden og sagde som Chri
stian V I I I ved tronskiftet: »Nu ville vi alle spare«. »Penia« skri
ver i 18 14 : »Den henslumrede Medborger, som ved et virksomt
og daadfuldt L iv har gavnet sine Medmennesker og Staten, vil
ved det simpleste Minde over sit Hvilested aflokke de Forbigaa-
ende mangen en Taknemmeligheds-Taare, og stemme dem til
Efterligning, medens en mere pragtfuld og kostbar Støtte paa
74