Previous Page  71 / 199 Next Page
Information
Show Menu
Previous Page 71 / 199 Next Page
Page Background

EN T U R PÅ A S S I S T E N S K I R K E G Å R D

med den klausul, at jorden altid vederlagsfrit skulle falde tilbage

til kommunen, når den ikke anvendtes til kirkegård. Der var bare

det aber dabei, at da denne bestemmelse blev vedtaget, var alle­

rede næsten al jorden solgt på andre betingelser. I øvrigt er det

således, at når kirkegården engang skal sløjfes, har kommunen

forkøbsret til den jord, kirkerne ejer, ligesom kirkerne ikke må

benytte jorden til andet end til kirkegård. Det lyder indviklet og

vil sikkert også engang i fremtiden volde hovedbrud.

Hvad bestyrelsen angik, blev det bestemt, at den skulle bestå

af borgmesteren, to medlemmer, valgt af kommunalbestyrelsen

og to provster. Budgettet skulle vedtages af kommunen. 22. decem­

ber 1879 blev dette forslag vedtaget ved kongelig resolution. Be­

styrelsen overgik senere til en kommission, der på sin side op­

hævedes i 1925. Magistraten overtog dens forretninger.102

I den lange tid fra 1805 til 1879 var altså graverne de egent­

lige herrer på Assistens Kirkegård —i alt fald efter Bangs og Voigts

død. Deres instruks gjaldt næsten hele tidsrummet, og det var så

som så med overholdelsen af den. De første gravere havde ikke

fast løn, men vidste at tage sig så rigeligt betalt i sportler, at

de blev særdeles velhavende, skønt de selv skulle betale deres per­

sonale. Der havde fra begyndelsen kun været een graver til at

modtage ligene, bære dem til graven, holde orden og antage ar­

bejdere. Senere var der kommet en til, af hvilken grund bl. a. den

nye graverbolig ved Nørrebros Runddel opførtes. Efter 1850 var

der tre gravere, men allerede i 1836 blev der ved Kapelvej købt

en bolig til nr. tre.103

Gennem hele perioden klages der over gravernes elendige ju­

stits. Snart er det de opgravede knogler, der får lov at flyde på

jorden, snart er det gravene, som ikke er gjort færdige til begra­

velserne, snart er det den lurvede påklædning, graverne møder op

i, man anker over. Da kommunen overtog kirkegården, viste det

7 i