71 / 199
EN T U R PÅ A S S I S T E N S K I R K E G Å R D
med den klausul, at jorden altid vederlagsfrit skulle falde tilbage
til kommunen, når den ikke anvendtes til kirkegård. Der var bare
det aber dabei, at da denne bestemmelse blev vedtaget, var alle
rede næsten al jorden solgt på andre betingelser. I øvrigt er det
således, at når kirkegården engang skal sløjfes, har kommunen
forkøbsret til den jord, kirkerne ejer, ligesom kirkerne ikke må
benytte jorden til andet end til kirkegård. Det lyder indviklet og
vil sikkert også engang i fremtiden volde hovedbrud.
Hvad bestyrelsen angik, blev det bestemt, at den skulle bestå
af borgmesteren, to medlemmer, valgt af kommunalbestyrelsen
og to provster. Budgettet skulle vedtages af kommunen. 22. decem
ber 1879 blev dette forslag vedtaget ved kongelig resolution. Be
styrelsen overgik senere til en kommission, der på sin side op
hævedes i 1925. Magistraten overtog dens forretninger.102
I den lange tid fra 1805 til 1879 var altså graverne de egent
lige herrer på Assistens Kirkegård —i alt fald efter Bangs og Voigts
død. Deres instruks gjaldt næsten hele tidsrummet, og det var så
som så med overholdelsen af den. De første gravere havde ikke
fast løn, men vidste at tage sig så rigeligt betalt i sportler, at
de blev særdeles velhavende, skønt de selv skulle betale deres per
sonale. Der havde fra begyndelsen kun været een graver til at
modtage ligene, bære dem til graven, holde orden og antage ar
bejdere. Senere var der kommet en til, af hvilken grund bl. a. den
nye graverbolig ved Nørrebros Runddel opførtes. Efter 1850 var
der tre gravere, men allerede i 1836 blev der ved Kapelvej købt
en bolig til nr. tre.103
Gennem hele perioden klages der over gravernes elendige ju
stits. Snart er det de opgravede knogler, der får lov at flyde på
jorden, snart er det gravene, som ikke er gjort færdige til begra
velserne, snart er det den lurvede påklædning, graverne møder op
i, man anker over. Da kommunen overtog kirkegården, viste det
7 i