69 / 199
EN T U R PÅ A S S I S T E N S K I R K E G Å R D
blev vedtaget. Det andet har været for kostbart. De to stridende
synspunkter dukker altid op i diskussioner om kirkegårdsanlæg,
gerne med det resultat, at man - som magistraten dengang —
finder den romantiske have smukkest, men tillige, at den anden er
mere økonomisk, eftersom de krumme gange og de mange træer
lægger beslag på for megen plads. Kun hvor kirkegården er til
strækkelig langt væk fra byen - som i tilfældet Olsdorff Kirke
gård i Hamburg (fra 1875) eller Vestre Kirkegård her (fra 1870)
- tillader de lave grundpriser at rutte lidt med pladsen. Der har
dog i Tyskland været en stærk bevægelse for at omdanne kirke
gårdene til parklignende anlæg, en bevægelse, som også har vundet
indpas her, medens den i Amerika lader til at være gået over
gevind, dersom man kan tro de skildringer, Aldous Huxley og
Evelyn Waugh giver af kirkegårdene i Hollywood.100
Jens Bang og slotsgartner Voigt forestod imidlertid anlægget
af den nye kirkegård. Man havde forinden været så demokratisk
at kræve de døde begravet »uden Forskel af Stand, Rang eller
Betaling«, og gravene skulle da også allesammen være på 5X 4
alen. Det blev samtidig tilladt velstående folk at købe flere grave
ad gangen og —hovedsagelig langs murene og hovedgangene -
at indrette finere gravsteder, bl. a. murede, der kostede en halv
gang mere end de andre. »Vil du have fiint Sand eller slet og
ret Jord?«, spurgte man — ligesom Holbergs Per Degn. Hvad
gravenes dybde angik, var der dog ingen forskel. Der krævedes
3 alen - med 2 alen over kistelåget.101
Efter anlæggelsen bestyrede Bang og Voigt en tid lang kirke
gården, men efter deres død valgtes der ingen ny bestyrelse. Hver
kirke delegerede en enkelt kirkeværge til at føre tilsyn, men da
han ingen løn fik, blev hans aktivitet naturligvis derefter, og resul
tatet var, at graverne spillede den største rolle herude. Ganske
vist var førsteværgen ved magistratens egen kirke, Helliggejst,
69