65 / 199
EN T U R PÅ A S S I S T E N S K I R K E G Å R D
Yndling —Dydens Ven —lever —i hans philosophiske Skrivter -
i de retskafnes Foriættelse - og - i den Taare, hvormed du læser
dette. M D CCXC III.« Hver tid sin udtryksform.
Passerer man billedhuggeren
H. V. Bissens
familiegravsted med
den høje, enkle, hvide marmorstele og søger ud til gangen langs
Kapelvej, ser man på baggrund af arbejderboligerne her monu
mentet over en af de mænd i forrige århundrede, der stillede sig
mest forstående til den frembrydende socialisme. Stilfuld, blank
og sort som en salmebog er stenen over biskop
H. L . Martensen.
I kirkegårdens historie har han sin plads som den mand, der ville
bevare de enkelte kirkers særlige begravelsespladser og protesterede
både mod et fælles ligkapel og mod den indvarslede kommunale
overhøjhed.90
I. D. Fabers
»Familien-Begråbnisz« fra 1840’erne er interessant
ved sit tyske vers og især ved relieffet over gravstenen. Da August
Hennings i 1802 var herude, så han nemlig et »monument« med
to duer, der sidder på randen af et bæger med den græske ind
skrift: Lethe. Den ene due bøjer sig for at drikke, medens den an
den ser opad. Dette var gravmælet på den østrigske generalkonsul
Emanuel Bozenhards grav. Denne - der døde i 1799, ikke i 1779,
som Louis Bobé påstår (i hvilket tilfælde Bozenhards grav havde
været ældre end Augustins og altså fra fattigkirkegårdens tid) -
satte monumentet over sine to sønner og blev senere selv begravet
under det. Bozenhards gravsted fandtes imidlertid på det sted,
hvor nu det Faberske er, og relieffet i muren har det omtalte
motiv —vel nogle af kirkegårdens første duer; mange skulle følge
efter. Rimeligvis er da relieffet bibeholdt ved anlæggelsen af det
nye gravsted. Der har tilsyneladende ikke været slægtsforbindelse
mellem de to familier i ældre tid.91
To slanke grå steler, tegnet af den ældre Bindesbøll og med
yndefulde små marmorrelieffer af H. V. Bissen, markerer det
Historiske M eddelelser 5