![Show Menu](styles/mobile-menu.png)
![Page Background](./../common/page-substrates/page0064.jpg)
H E N N I N G V A L E U R L A R S E N
porten ved Nørrebrogade simpelt hen var låset hele dagen, og folk,
der ikke kendte porten »fra Frederiksberg«, måtte gå hjem igen.
Grunden var de evigt tilbagevendende tilfælde af tyveri og hær
værk. Så sent som i 1908 foreslog kirkegårdsbestyrelsen at lukke
de to porte nærmest Nørrebrogade, så kun porten ved Jægersborg
gade og den ved kapellet var åbne. Man begrundede det med den
hensynsløse trafik, der skød genvej over kirkegården og end ikke
lod gravene i fred. Borgerrepræsentationen fandt klagen overdre
ven, men tre år efter møder bestyrelsen op på ny med sit krav om
lukning af de to porte, og nu er det først og fremmest hærværket,
man vil til livs. Det førte til en længere diskussion, bl. a. fordi 800
personer, mest fra kvarteret omkring kirkegården, havde proteste
ret mod lukning af den gamle Kapelvej-port og i stedet foreslog
lukning af porten ved Jægersborggade. Medens man i gamle dage
kun hørte beklagelser over den stærke tilstrømning til kirkegården,
lyder der nu forstående udtalelser om de omboendes behov for et
parkområde til rekreation. Til slut nøjedes man med - på prøve -
at lukke porten fra Jægersborggade eet år, hvilket affødte nye kla
ger fra kvarterets beboere. Nu er atter alle fire porte åbne. I øvrigt
foreslog »Politivennen« i 18 18 at kalde den senere Kapelvej for
»Kirkegaards-Porten«, hvad heldigvis ingen tog notits af.89
Til venstre for alleen fra Kapelvej-porten til afdeling B går en
vej ned gennem hele den ældre kirkegård. Her ligger ved anden
sidegang til venstre en næsten anonym grav, hvor en lav natursten
med et kors bærer to navne: Laura - Edvard. Det er
Edvard
Lembckes
grav, sønderjyden, der skabte vor klassiske Shakespeare-
oversættelse og skrev sangen om modersmålet. — Tre skridt fra
denne lakoniske indskrift er man nået 100 år tilbage ved filosof
fen Chr. Hornemanns ligsten, der er istandsat i nyere tid. Ind
skriften over denne Kants ældste tilhænger her i landet lyder:
»Vandrer —
Christian Hornemann —
Viisdoms Dyrker —Skiønheds
64