73 / 199
EN T U R PÅ A S S I S T E N S K I R K E G Å R D
sit Gravsted, hvad der ikke er til »Vansir«, men Forskjønnelse af
Kirkegaarden«. Man får bl. a. at vide, at graverne har indtil en
snes hjælpere, »med et Messingskilt i Panden«, som de rige ar
bejdskærrer lønner så slet, at de kun ved fuskeri, drikkepenge og
lignende kan slå sig igennem om sommeren, endsige da om vinte
ren. I alle stridstilfælde støtter politiet dog graverne, hvad også
kirkegårdens inspektør —NB! Allerede i 1879 kaldes altså den
ledende herude »inspektør« - rådmand Abrahamson - her i
daglig tale kaldet »obersten« - gør. Bladet beskylder graveren i
den store graverbolig for at drive formelig butikshandel til grav
steder inde på selve kirkegården. Også striden om ejendoms
forholdet mellem kirkerne og kommunen må holde for. Tidsskrif
tet polemiserer kort sagt til alle sider. Intet under, at det kun kom
i tre numre.106
Selv efter kommunens overtagelse af styret var der utilfredshed
med graverne. Således hedder det i »Oldfux« for 1881 under
titlen »Kjøbenhavns Fører«: »Hvis den Reisende ønsker at be
graves, gjør han rettest i at bestille Graven til Dagen før, da Gra-
verkarlene ofte —rimeligvis af Frygt for selv at falde i den —und
lade at grave en Grav for andre, hvilken graverende Omstændig
hed tidt ses paatalt i Bladene«. Sådan var man vittig dengang.107
Den nye kirkegård blev - som omtalt - forsynet med en mur om
hele arealet. Man lod stadsbygmester P. Meyn opføre den, hvilket
vil sige, at han overdrog arbejdet med den og gitterporten ved
Nørrebros Runddel til murmester Laurits Thrane. 1694 alen
lang er muren, og det var rekord i København dengang. Skulle
man nævne noget højt, var det naturligvis Runde Tårn; men