Det billede, som vil leve her ud over, er det, der tegnes gennem
hans produktion, både gennem det, der blev færdigt, og gennem
det, som er blevet liggende ved det bratte opbrud. Hans topogra
fiske forfatterskab strakte sig, ligesom hans kirkearkæologiske, langt
ud over hovedstadens område. Hillerød, Ribe, Køge og Roskilde
Landevej er frugterne af hans topografiske studier, mest i sam
arbejde med andre. Den kirkearkæologiske forskning nedfældedes
især i hans bidrag til
Danmarks Kirker,
hvortil Hermansen blev
knyttet som sekretær allerede 1928, altså endnu under de forbere
dende og planlæggende arbejder med dette ypperlige værk. Han
deltog i redaktionen af Præstø amt sammen med Chr. Axel Jensen,
af Sorø amt sammen med Nørlund og Moltke og af København
(1. bind) sammen med Roussell og Steenberg — i bindet om
Roskilde Domkirke skrev han om en del af det prominente inven
tar, ligesom han behandlede såvel inventaret som gravminderne i
Vor Frue i København. Helligaandskirkens inventar og grav
minder behandlede han udførligt i det samleværk om kirken, der
udkom 1949. Som et sammenfattende bidrag til de københavnske
kirkers beskrivelse står den nydelige bog, han 1932 udsendte med
Hakon Spliids tegninger.
I sammenhæng med hans gerning som museumsinspektør står
hans bidrag til den egentlige museumshistorie med udgaverne af
Worsaaes erindringer og breve som hovedstykkerne ved siden af
mindre, men ikke mindre væsentlige arbejder, som f. eks. Fra
Kunstkammer til Antik-Cabinet ( 19 5 1) og en række spredte
afhandlinger. Hans syslen hermed skulle have ført til den mono
grafi over C. J. Thomsen, som hører til det, han ikke nåede.
Fra 1935 havde han sæde i bestyrelsen for Selskabet for Staden
Københavns Historie og Topografi som udtryk for den kærlighed
til hovedstadens ældre historie, som besjælede ham.
Albert Fabritius.