13 / 199
EN T U R PÅ A S S I S T E N S K I R K E G Å R D
ven« i Borgergade, og i begyndelsen af det 19. århundrede over
førtes flere lig hertil fra den nedlagte St. Nikolaj Kirkegård. Lig
nende flytninger har også senere fundet sted.10
Hver kirke bestyrede sin andel af kirkegården, og økonomien
tillod ingen flothed med hensyn til anlæg og vedligeholdelse. Den
nye kirkegård var tværtimod en indtægtskilde, som blev hårdt ud
nyttet. Hver tøddel jord blev anvendt, og samtidig sparedes der
sådan på veje, at man undertiden for at nå et bestemt gravsted
måtte passere hen over andre. Kun en enkelt allé førte over hele
kirkegården fra porten nærmest Nørre Landevej.11
Gravstederne var tuer, småhøje, dækket af frodigt græs - ikke
indhegnede haver som nu, og det var de efterladtes sag at ved
ligeholde dem eet år, ikke mere. Et sådant gravsted kostede for
voksne, d.v.s. personer over 15 år, 8 mark, medens større børns
grave kostede 6, små børns 4 mark. Hertil kom betaling for grave
rens arbejde (henholdsvis 8, 5 og 4 mark) og for ligvognen med
hest og kusk (1 rigsdaler). Der var moderation for mindre be
midlede i alle tre poster, og de, der sorterede under fattigvæsenet,
kom gratis i jorden. - 7 kr. 33 øre tog man altså for den dyreste
begravelse herude, medens prisen indenbys var det femdobbelte
- rent bortset fra betaling til præst, ligbærere o.s.v.12
En fattigkirkegård blev det da også trods alle forsøg på at for
hindre det. En trist, vantreven græsmark, langt fra byen, fyldt
med fattigfolks kister; graverne anbragte undertiden to ovenpå
hinanden, kun adskilt af et tyndt lag jord. Det var så let.13
Anonym var også den flok mennesker, der her fandt deres
grav. I så høj grad endda, at kun et par enkelte navne er bevaret
til nutiden.
I 1768 begravedes
Jean Baptiste Desroches de Parthenay.
Det
var en fransk lykkesmed, der søgte at slå sig op her i landet ved
forskellige projekter, som den beærede regering troligt støttede.