HistoriskeMeddelelserOmKøbenhavn

H E N N I N G V A L E U R L A R S E N

kan anlægges paa hundrede andre afsides liggende Steder, aldeles

at vanzire en af Hovedstadens skjønneste og meest besøgte For

stæder?« Dette altså om Nørrebro!21

Da Augustins gode eksempel var begyndt at smitte, og regens-

provsten, professor Andreas Christian Hviid, Baggesens gode ven,

efter eget ønske lod sig jorde herude, og mere end hundrede

studenter havde fulgt ham til graven - en halv snes grave syd for

Augustins - udbrød den senere biskop Frederik Plum, der havde

ægtet Hviids enke, i en elegi over sin forgænger i ægteskabet:

»Langt fra Mennesker hans Liig er blevet

Nedlagt her i Stilhed, som han bød;

Han, som haded’ Glimmer, mens han leved’,

Kunde den ei ønske i sin Død;

Byens Larm, og Mængdens vilde Glæder

Inden disse Muures Eensomhed,

Ej forstyrre Vandreren, som græder

Ved den Ædles tause Hvilested.«

Ja , i indledningen hedder det endda:

»Her i disse landlig simple Grave

Lagdes mangen værdig Borger ned.«

Intet under, altså, at man foretrak bybegravelser, hvis man til

hverdag ville pusle om de kære afdødes hvilested. Assistens Kirke

gård var næsten bondeland.22

Den omtalte uvilje hos publikum - før begravelserne - mod

forandringer i skik og brug, modvirkes på den besynderligste

måde af en trang til at »revolutionere«, når først de døde er i

jorden, en trang, der støttes af kirkegårdens ledelse: Grave om

lægges uafbrudt, beplantningen ændres, gitre rejses eller fjernes,

monumenter flyttes, plyndres, tilintetgøres, sælges eller stjæles,

nye monumenter opstilles, lig flyttes, ja, hele kirkegårde flyttes,