H E N N I N G V A L E U R L A R S E N
Frankrig var jo datidens Amerika. Han skulle f. eks. hjælpe til
med at starte en silkefabrikation her, fik håndværkere indkaldt og
dyrkede uden held morbærtræer - netop lige over for kirkegården
ved nuværende Frederik V IF s Gade. Det mislykkedes som alle
hans andre planer, bl. a. af litterær art. Naturligvis døde manden
i bundløs gæld og fandt altså sin grav på fattigkirkegården.14
Dette gravsted er i dag forsvundet, medens
Karen Wibroe Lang
balles
er bevaret som kirkegårdens ældste. Hun var gift med en
købmand og døde i 178 1, 61 år gammel. Det oprindelige grav
mæle eksisterer dog ikke mere.15
Disse to — eventyreren og købmandskonen — fik dog ikke til
nærmelsesvis den betydning for kirkegårdens historie som et tredie
navn: Augustin.
Går man fra Kapelvej-porten over kirkegården ad den allé,
der nu er beplantet med birketræer, som i gamle dage med gra
ner, når man den vestlige mur, den ind til afdeling B. Fra porten
og sydpå strækker sig her en lund med prægtige gravmæler, nogle
af de ejendommeligste herude. Det blev nemlig hurtigt skik at an
bringe familiebegravelserne, altså de kostbareste, langs murene
og hovedvejene, hvor da som regel de interessanteste og værdi
fuldeste gravmæler findes, især på kirkegårdens ældre del, afde
lingerne A -G , langs Nørrebrogade.16
I denne lund findes nær muren et moderne sandstensmonument,
rejst 1935 til minde om Augustin, hvis grav var her.
Hvem var så denne Augustin, og hvorfor hædredes netop han
med et nyt monument?
Johan Samuel Augustin
var rigmand, en livlig og elskværdig
pebersvend, der var første sekretær i Krigskancelliet og i sin fri
tid adspredte sig med matematik, astronomi og klassisk litteratur.
Endnu to dage før sin død - 26. april 1785 - læste han i
»Tusind og een Nat«.
14