HistoriskeMeddelelserOmKøbenhavn

Når man i dag fra Kapelvej porten ved Nørrebrogade træder ind

på Assistens Kirkegård, befinder man sig på afdeling A, som er

identisk med den kirkegård, der indviedes i 1760. 35.600 kvadrat

alen havde kirkerne fået til fordeling, og 4 porte førte ind til

anlægget. Det var kirkerne St. Nikolaj, Helliggejst, Vor Frue, Tri

nitatis og St. Petri, samt Vartov og Vajsenhuset, der afgav deres

indenbys assistenskirkegårde og fik overladt hver sin del af jorden

herude, i størrelse svarende til den afgivne kirkegård. Kun St. Ni

kolaj Kirke fik tildelt noget mere jord, men da den senere

brændte, overtog Trinitatis, Helliggejst og Vor Frue - dog først

i 1823 - grunden. De to førstnævnte kirker erhvervede ligeledes

mere jord, da Vajsenhuset brændte, og Vartov overgik til fattig

stiftelse. I øvrigt veksler ejendomsforholdene stærkt gennem ti

derne.8

I 1760 nedlagdes de indenbys hjælpekirkegårde, samtidig med

den nye begravelsesplads’s indvielse. De var overflødige, men

St. Petri Kirke vægrede sig stærkt ved at afgive sin, og køben

havnerne var også trevne, når det gjaldt om at købe gravsteder

på Nørrebro. Myndighederne lokkede på alle måder for at få folk

til at erhverve plads på den nye grund. Dels tænkte man at lade

kirkegården indvie i den smukke forårstid, hvor ulemperne faldt

mindre i øjnene; dels ansatte man prisen på de indenbys begra

velser til det femdobbelte af prisen på begravelser herude, hvilket

var psykologisk fejlsyn. Nu blev det nemlig først rigtig fint at

have gravsted indenbys.9

Da de indenbys kirkegårde blev nedlagte, og grundene ledige

til bebyggelse, måtte enkelte ligkister og monumenter overføres til

Assistens Kirkegård. Een ligsten herude stammer fra »Landgre-