17 / 199
EN T U R PÂ A S S I S T E N S K I R K E G Å R D
fald i kapellerne ved Holmens, Petri og Frederiks Kirker. Og der
var stadigvæk de indenbys kirkegårde tilbage. Det hjalp lidet, at
bladene bekæmpede dem - specielt Garnisons Kirkes lille plet
jord - eller for eksempel foreslog, at alle lig, der begravedes inde i
byen, først — under politiopsyn - skulle dækkes med kalk eller
sand. Det var lægen H. Callisen, der fik den idé på et tidspunkt,
da kirker og kirkegårde inden for voldene optog ca. 156.000
kvadratalen. Han foreslog også, at de udenbys kirkegårde skulle
gøres mere æstetisk tiltalende for at virke tiltrækkende. Intet
hjalp - heller ikke »Politivennen«s opfordring i 1842 til stadens
32 mænd om forbud mod indenbys kirkegårde. Det realiseredes
først ved forordning af 13. april 18 5 1. Christianshavn fulgte endda
først efter to år senere.19
Der mærkes i det hele taget i kirkegårdsspørgsmål en vis træg
hed fra publikums side —specielt forud for begravelserne. Man
holder fast, først ved kirkerne, så ved bykirkegårdene, senere ved
den ældre del af Assistens Kirkegård, den, hvor langt de fleste
rige og berømte gravmæler er. Gravfæstelser på kirkegårdene i
det gamle København vedvarede da også, ganske rigtig, mere end
en menneskealder endnu - omend naturligvis såre sporadisk.
Det var på sin vis tilgiveligt, at folk nærede uvilje mod den
nye kirkegård. Trafikmidlerne var dårlige i de tider, vejene ikke
mindre. Endnu i 1840 kaldes Assistens Kirkegård »et længere fra
liggende Sted«, og tre år senere klager »Politivennen« over vejen
derud. Der findes kun eet fortov og een fliserække, hvis fliser
tilmed er skæve. På den modsatte side er der jordvej. Dette ved
varede til 1850. Så først kom der et ordentligt fortov, medens
kørebanen først blev helt brolagt i 1859-67.20
Man følte sig helt på landet herude. Da man i 1830 ville an
lægge en dampmølle i en af Blågårds bygninger, lød der forargede
protester i bladene: »Er det rigtigt, ved en saadan Indretning, der
Historiske M eddelelser 2
17