23 / 199
li.
rækværk med i løbet, ja, en enkelt gang fandt man en død gris
puttet ind gennem jerngitteret på et monument. Hvad drenge dog
kan finde på! Også tilfælde af tyveri forekom, og her var det
især de små kors på de fattiges grave, det gik ud over. Et par år
efter opdagedes jo veritable gravrøverier. I året 1802, da pressen
kaldte kirkegården »en af Kjøbenhavns største Seeværdigheder«,
blev f. eks. flere monumenter besudlede, idet man bl. a. fandt
ådsler kastet ind på dem. »Ammer og Børn nedtrampe og tilsøle
Gravene«, hedder det, »og Flokke af vilde berusede Mennesker
stime omkring paa dem og vælge dem til Stade for at fortsætte
Sviren«. Ved denne lejlighed har man fundet Samsøes, Ribers
og fru Suhms mindesmærker skændet. Det tilføjes: »Man skal
endog savne et heelt Monument.«27
Samsøes rødlige sandstens-gravmæle med dets - ikke videre
heldige - portrætrelief i marmor af Dajon er i vore dage blevet
fornyet. Man havde i den første begejstrings rus tiltænkt det ind
skriften: »Han skrev Dyveke —og døde«, men foretrak: »Savnet
som Digter - men endnu mere som Ven.« Ved hærværket i 1802
var mindesmærkets ansigt blevet lemlæstet.28
Ikke bedre gik det altså Ribers gravmæle, der nu er forsvundet.
Riber var en anset og dygtig pædagog, lærer ved Blågårds Semi
narium. Det smukke monument over ham synes at have virket
særdeles tiltrækkende på kirkegårdens bisser. I 1802 blev metal
bogstaverne »for det meste alle med Vold udbrukne og solgte til
Marskandisere.« Fire år efter var det galt igen med disse bog
staver. Graverne klagede efter omtalen af hærværket for retten
over »Politivennen«s indgriben, men det viste sig, at bladets an
klage var ganske korrekt. Magistraten søgte i 1802 - efter Kan
celliets henstilling —at dæmme op for uvæsenet, men det fortsatte,
tilsyneladende uanfægtet. I hvert fald berettes det i 1806, at »Pry
delser paa Gravminder bortranes eller fordærves«, medens »ud-
EN T U R PÅ A S S I S T E N S K I R K E G Å R D
23