24 / 199
H E N N I N G V A L E U R L A R S E N
hugne Figurer betegnes eller tilmales paa en liderlig Maade«, og
»Arbejder, der er i Gang, ødelægges, naar Arbejderne er borte.«29
Helt op til omkring 1870 skal klager over skandaløse scener på
kirkegården have hørt til dagens orden, men værst var det natur
ligvis i ældre tider. Da man i 18 18 på ny måtte klage over grav
mæler, der blev ødelagt eller ligefrem stjålet, udbrød »Politi
vennen« patetisk: »Selv vore engelske Fiender bare, i hine vore
Ulykkesdage —den raaeste Soldat, saavelsom den dannede Officeer
- saa dyb Ærbødighed for dette Begravelsessted, at ikke det
mindste fandtes fløttet, borttaget eller beskadiget.« Nu var f. eks.
madam Preislers monument aldeles tilintetgjort - for indskriftens
vedkommende. Kun det halvt læselige navn var tilbage. For at
citere: »Sønderbrudt ligger Urnen nogle Alen fra Monumentet,
og den hele Marmor-Medaillon, som viste hendes Bellede er
aldeles forsvunden.« Samtidig klagedes der over, at den ældste
del af kirkegården - afdeling A altså - var aldeles forfalden.30
Madam
Preisler,
den letsindige og forgudede aktrice, som hen
rykkede københavnerne i »Bagtalelsens Skole« og i P. A. Heibergs
lystspil, men som chokerede dem ved sit giftermål ind i bourgeoi
siet, medens hun senere - da ægtefællen var stukket af med en
anden - gav næring til mangfoldige skumlerier ved sin livsførelse,
var død i 1
797
? kun
3
^ år gammel. På graven rejste hendes
beundrere en mindestøtte i marmor og sandsten med et vel
lignende relief af Dajon, med et vers og - ikke mindst - med den
omtalte urne, der viste en visnende rose, hvorover læstes: »For
tidligt for os«. Werlauff —og efter ham Bobé —mener, at eng
lænderne røvede monumentet i 1807, hvilket jo åbenlyst strider
mod den kendsgerning, at »Politivennen« i 18 18 fortæller om dets
forfald, pudsigt nok med speciel fremhævelse af englændernes
noble adfærd over for kirkegården. I 18 3 1 var det i hvert fald
forsvundet, rimeligvis solgt ved den omtalte auktion i 1824. Ved
24