28 / 199
H E N N I N G V A L E U R L A R S E N
Det mest anvendte symbol på de ældre monumenter er bi
kuben, der henpeger på den afdødes flid. Et stort relief ved muren,
lige til venstre for Augustins grav, viser dette sindbillede, her på
monumentet over justitsråd
John Collett.
Hyppigt ses også gen
foreningens tegn: To hænder, der mødes.
Omtrent midtvejs i gravlunden knejser et solidt gravmæle over
Georg Koes,
finansråden, der blev storkapitalist ved i Struensee-
tiden at indføre tallotteriet i Danmark. Han hviler her sammen
med sin søn, F. W. G. Koes. Der er et relief øverst på stenen og
som ligvers det senere hyppigt benyttede:
»Hvad er vel Livet?
Et Pust i Sivet,
som synker ned;
et Spil af Kræfter,
som higer efter
en Evighed.
T il Evigheden,
saa morgenrød,
gaaer Vei herneden
kun gjennem Død.«
Digtet, som er af den unge Oehlenschlåger, blev trykt første gang
ved nytår 1804, og da finansråden døde 5. februar 1804, sønnen
året efter, må det være en af de første gange, det er anvendt i en
gravskrift. En anden af finansrådens sønner, den bekendte klassi
ske filolog, blev i øvrigt Oehlenschlågers rejsefælle på dennes første
store udenlandsrejse i 1805.35
Bag Koes’s gravmæle findes et ejendommeligt, senere restau
reret, mindesmærke, som den berømte arkitekt C. F. Hansen har
udført over den norskfødte fysiker og læge
A. N. Aasheim.
Det er
i rød sandsten og bærer forskellige symbolske relieffer - Æskulap
stav m. m. - foruden Aasheims billede. Indskriften er bagpå. En
gravsten var beregnet på beskuelse fra alle sider.36
28