32 / 199
H E N N I N G V A L E U R L A R S E N
fordi Thorvaldsen senere overfløj ham, fik som bekendt et sørge
ligt endeligt, idet han druknede sig i Sortedamssøen, der hvor nu
Dronning Louises Bro findes. Det var kun fem dage før Jens Juels
død. Wiedewelt var gammel, havde haft en hjerneblødning og
følte sig udarbejdet og træt, hvilket på den tid betød, at den bitre
nød truede ham. Et par gamle søstre og en ven, alle syge og
svagelige, var afhængige af kunstneren, der ingen udvej så til at
kunne slå sig igennem. Så søgte han frivilligt ud i døden til sorg
og bestyrtelse for alle. Weidenhaupt tilbød at udføre monumentet
gratis, og den gamle billedhuggers venner skillingede sammen
for at betale materialet til gravmælet. For at få det rejst - hvad
der kostede ekstra - skød Kirkekollegiet 10 rigsdaler til. Så blev
der endda 6 rigsdaler tilovers. De gik til Wiedewelts søstre.42
Monumentet, der er anseligt af størrelse, virker noget tamt
med sit lille symbolske relief af visdomsuglen mellem billedhugge
rens remedier. Kunstakademiet bidrager til dets vedligeholdelse, en
berettiget tak til den kunstner, som skabte de skønneste af kirke
gårdens ældre billedstøtter, af hvilke endnu syv er bevarede —af
oprindelig tolv.43
Har tiden været uskånsom over for monumenterne, har den
ikke behandlet selve gravene nådigere. To af de interessanteste
grave på dette sted er forsvundne, nemlig Tuteins og Carstens’s,
hvis monument dog findes andetsteds. Lå gravene tæt på kirkegår
den i den ældste tid, blev her nu, da pragtmonumenterne kom til,
rent uoverskueligt. Det klager »Kiøbenhavnsbladet« over i 1804
og foreslår, at der bør fastsættes en vis størrelse for monumenter,
om end - naturligvis - af moralske grunde: »Det var dog tungt,
om den Fattige, som i sit Liv saa ofte blev fortrængt af den Rige,
ogsaa efter Døden skulde friste denne Skiebne«. Samtidig tilråder
man dog at fastlægge grave og gange efter linier, ikke blot for
skønheds skyld, men for at lette opsynet. Der manglede åbenbart
32