![Show Menu](styles/mobile-menu.png)
![Page Background](./../common/page-substrates/page0029.jpg)
EN T U R PÅ A S S I S T E N S K I R K E G Å R D
Et traditionsdannende indfald viser monumentet ved siden af
Koes’s: Den brudte søjle som symbol på det afbrudte livsløb, her
som dobbeltmonument over to venner: Grossererne
O. Larsen
Elsberg
cg
Jens B. Horneman.
Også her bringes der symbolske
relieffer på sokkelen, bl. a. en Merkur, medens indskriften lyder:
»Jevnsides hvile her tvende ved 40 Aars fælleds Handel nøye for
enede Venner.« Søjlen, der i vore dage er blevet istandsat, bærer
på hver side gravskrifter over de to kolleger.
Kontreadmiral
Johan Cornelius Kriegers
grav længere fremme
ved muren har en gravhøj. Her findes også urnen, askekrukken,
som dødens symbol - og et yndefuldt relief af den første af Krie
gers tre hustruer, Sophie Bornemann, der døde 1792. Også hendes
to efterfølgersker hviler i denne grav.
»Hædret af Kongen, elsket af sine, savnet af mange«, står der
på generalen, grev
G. W. C. Schmettaus
grav. Hans jordefærd
foregik i 1823 med udfoldelse af hele det militære ceremoniel, og
på hans grav ved muren ser man siden af en sarkofag, der bærer
et sværd og en græsk ridderhjælm. Det er senere istandsat med
bevarelse af de fine, dæmpede farvetoner. Det var grev Schmettau,
der efter Københavns kapitulation til englænderne i 1807 - som
han i general Peymanns krigsråd havde været med til at vedtage -
fik det lidet taknemmelige hverv at overbringe budskabet om
nederlaget til kronprinsen, alias Frederik V I, der sad trygt i Kiel.
Først sendte man Schmettau og grev Holck af sted, så to andre,
så en tredie, men intet svar indløb til København fra den for
tørnede enevoldshersker, der først, da det hele var overstået,
vendte tilbage til hovedstaden for at kræve kommandanten til
regnskab. Man kan ved gravene hyppigt få sin Danmarkshistorie
repeteret.37
Nær den sydlige ende af muren findes det
Treschowske
grav
mæle - af C. J. Rosenfalk - med et muret gravkammer. Flere lig
29