34 / 199
H E N N I N G V A L E U R L A R S E N
Adolph Gotthard Carstens
var en af de fremtrædende mini-
sterialembedsmænd af holstensk afstamning, der prægede Berns-
torff-tiden, men huskes måske endda bedst som Ewalds nære
ven og beskytter, der gennemså og affilede hans værker. »Nordens
Aristark« kaldte Rahbek ham. En årrække var han også medlem
af Det kgl. Teaters direktion.4S
Den høje, fint og sparsomt dekorerede søjle med sin knappe
indskrift er altså engang i 8o’erne flyttet hen foran kapellet på
plænen bag kontorbygningen. Den hører til de skønneste værker,
Wiedewelt skabte, og til de ypperste monumenter herude.
Ganske anderledes spændende var monumentet over Tutein.
Det stod skrås over for Wiedewelts.49
Peter Tutein,
den første af den kendte fransk-reformerte slægt,
der kom her til landet, indleder også rækken af de berømte han
delsfolk fra den florissante periode, som fandt deres grav herude,
navne som Bodenhoff, Wærn, de Coninck, Wasserfald, Erichsen
og altså Tutein m. fl. I den Tuteinske familiegrav hvilede bl. a.
storkøbmandens hustru, der døde tre uger efter sin mand, samt
den fra Weyses og Julie Tuteins kærlighedshistorie bekendte Hen
riette Frisch, der døde purung, tre år efter bedsteforældrene, og
blev begravet sammen med dem. På gravstedet lod Tuteins børn
rejse et monument, som Abildgaard havde tegnet - og fik 7000
rdl. for. Det bestod af et firkantet gravkammer af form som et
alterbord og forsynet med jernbeslåede døre. Trappetrin førte op
til det, og ovenpå var placeret en torpedolignende mindesten i
tredobbelt mandshøjde, som inskription forsynet med det ene ord:
Meta. Abildgaard har benyttet de romerske sten, der markerede
endemålet ved væddeløbene, men har - ligesom de romerske dig
tere - anvendt dem billedligt. Flere gange findes denne metafor
i hans arbejder, gerne i betydningen: livets mål, der altså i dette
tilfælde sættes lig med døden. Som symbol på et gravmæle er den
34