33 / 199
EN T U R PÅ A S S I S T E N S K I R K E G Å R D
stier. I 1805, da den nyere del af kirkegården blev anlagt, foreslår
»Politivennen«, at den nu spærrede sti over fælleden konverteres
til en sti over kirkegården. Man havde dårlige erfaringer.44
Selve gravene fyldte også mere, idet man bibeholdt den ved
begravelsen fremkomne jordhøj og lod den beplante eller dække
med vedbend. August Hennings fortæller: »Man hat kleine Grab
hügel aufgeworfen und mit Bäumen oder Blumen bepflanzt. Da
dieses ohne Reihenordnung geschehen ist, giebt es dem Ganzen
ein verworrenes Ansehen, wie ein Feld voll Maulwurfshügel«.
Planter, buske og træer fik lov at gro uhæmmet. Det skabte et
forfærdeligt vildnis herude. På den anden side: Det er fra denne
tid, de mange store og skønne træer stammer. Bøg, poppel, pil, birk
og akacie ses overalt og har overalt fået lov til at udfolde sig i deres
frie, naturlige pragt. En hel række botaniske rariteter kan studeres
netop på den ældste del af kirkegården. Også kuriositeter, som
f. eks. det lille syrentræ, der på hjørnet af Nørrebrogade og Kapel
vej vokser op gennem selve muren. Elmene ved indgangen menes
at gå helt tilbage til 1760. Den ene måtte desværre fjernes for et
par år siden.45
Forresten førte denne botaniske overdådighed en ulempe med
sig, som trofast er bevaret den dag i dag, idet blomster til stadig
hed stjæles. Træer såmænd også. Det klages der over gennem alle
0
200 ar.
Om forholdene ved Wiedewelts grav fortælles der, at »da den
nes Gravmæle i 1877 eller 78 kom for Dagen, idet den urskov-
agtige Tykning af Krat og Tidsler, der i mangfoldige Tider havde
skjult den, faldt for Øxen og Spaden, og en smal Vej blev lagt
op til Monumentet, under hvilket den gamle Kunstner hviler, sløj
fedes Carstens’ Grav, den nye Vej blev ført lige hen over den, og
den skjønne Søjle snart efter henflyttet til dens nuværende Plads«.
Senere er vejen forkortet, og Garstens’s grav dækket med græs.4'
Historiske M eddelelser 3
33