Previous Page  25 / 199 Next Page
Information
Show Menu
Previous Page 25 / 199 Next Page
Page Background

EN T U R PÅ A S S I S T E N S K I R K E G Å R D

et besynderligt tilfælde dukkede gipsmodellen til medaillonportræt-

tet i 19 10 op i A. Sodes stenhuggeri på Ørstedsvej, uden at man

vidste hvorfra og hvordan. Originalen var en del forskellig fra

gengivelsen i Lahdes stik. Den er nu overført til Bakkehuset.31

Bag Samsøes monument findes et par af kirkegårdens skønneste

gravmæler. Det ene er rejst over kommandørkaptajn

Ernst

Vilhelm Stibolt,

der døde i 1796, året efter digteren. Han havde

i

1774

deltaget i krigen mod England på fransk side, men blev

senere fabrikmester på vort hjemlige orlogsværft. Monumentet,

der er af marmor, hentyder til den afdødes virksomhed ved to

skibssnabler ud til siderne. Desuden bærer det relieffer. Graven

hjemfaldt i 19 16 , men monumentet er senere istandsat. Man

mener, det er af Weidenhaupt.32

Det andet monument er blevet betegnet som »uden Tvivl i

kunstnerisk Henseende det skjønneste paa Kirkegaarden«. Det er

Wiedewelts mindesten over konferensråd

Georg Nielsen,

der var

bibliotekar ved kongens håndbibliotek og havde været lærer, først

for Frederik V ’s pager, senere for den unge Christian V II. Han

fulgte siden godt med i hoffets chronique scandaleuse, men hans

optegnelser herom fortæredes af ilden ved Christiansborgs brand.

Den ugifte mand, der var frimurer, efterlod sine penge, dels til

de fattige, dels til frimurerne, og disse sidste bar hans lig til graven

i året 1797.

Wiedewelt anså selv monumentet for et af sine bedste. Marmor­

relieffet øverst forestiller en granskende videnskabsmand, og ind­

skriften er dels på græsk, dels på latin. Det er indskriften fra

Apollontemplet i Delphi, det bekendte: »rNQØI SEAFTON«

d.v.s.: »Kend dig selv!«, der er citeret under relieffet, medens

den latinske indskrift på postamentet giver biografiske oplysninger

og priser den døde. Der sluttes: S .T .T .L., en forkortelse af: Sit

tibi terra levis = Gid jorden må være dig let, et citat fra Tibul,

25