11 / 199
EN T U R PÅ A S S I S T E N S K I R K E G Å R D
for man var klar over, at kirkegårde ikke netop befordrede sund
heden. Nu ønskede man de indenbys helt afskaffede. Allerede 20.
maj forelå Kancelliets svar. Senere hen blev man adskilligt lang
sommere i forhandlingerne om begravelsesspørgsmål. Det foreslo
ges at benytte visse grunde ved Farimagsvejen, men magistraten
foretog i stedet det opsigtsvækkende skridt at lægge kirkegården
helt ud bag den bebyggede del af forstaden Nørrebro, hvad der i
første omgang fik skæbnesvangre følger, men på langt sigt absolut
var en lykke. Det har dog næppe alene været fremsyn, men - som
altid i forhandlinger om kirkegårdssporgsmål —også økonomiske
forhold, der spillede ind. Grundene herude på fælleden har sik
kert været mindre værd end det foreslåede areal ved Farimags
vejen —lige uden for voldene. Da magistraten som vederlag for
grundstykket - en tidligere tobaksplantage og nogle græsmarker —
fik overladt de assistenskirkegårde inde i byen, som ikke tidligere
var magistratsejendom, har man ikke tabt ved handelen.0
26. maj 1757 forelå den kongelige forordning om oprettelse af
den nye assistenskirkegård til afløsning af de gamle. Kirkerne
skulle besørge vedligeholdelsen af grundstykket, som hurtigt var
blevet beplantet og indhegnet med Philip de Langes mur af Flens
burger mursten.6
Egentlig anså biskop Harboe en indvielse for overflødig, men
han »imødekom almuen« og foreslog en tale af sognepræsten ved
Vor Frue Kirke. Med kongens tilladelse fandt indvielsen da sted
i al tarvelighed den 6. november 1760. Disciple fra Frue Skole
sang over den fattige, øde mark. Salmen hed - meget passende
»Pengene, som Judas slængte«. Nogle professorer og magistrats
medlemmer påhørte provst Biitzows tale —og så begyndte hver
dagen. Kirkegården blev omgående taget i brug.7
1 1