M ilt: 1 6 X 1 0 X 7 cm. spændt af normal form. Farven ensartet lys rødgraa,
konsistensen forøget, tegningen udvisket paa snitfladen.
Lever: 2 5X 2 2X 9 cm butrandet, farven lys graabrun ensartet, tegningen be
varet, ingen macroskopiske infiltrater. Knoglemarven: baade i femur og columna
pyoid, grøngul, i columna henflydende i femur fast. Compacta er afsmalnet og
lidt uskarpt begrænset mod marven. Mikroskopi af le v e r: viser en diffus be
tydelig celleophobning i alle sinus med leucocyter og mange myelocyter. M ilt:
ganske udvisket tegning og vævet opfyldt af mveloide elementer med overvægt
af umodne. Knoglemarven er maximalt hyperplastisk og bestaar af mveloide
celler a f alle differentieringstrin.
H. D. Infiltrat. leuc. myelog. hepatis lienis et med. oss.
Snit fra koagel fra marvpunktur d. 10. 7. 41 : Maximalt hyperplastisk Marv,
med ringe erytropoiese samt kraftig granulopoiese indeholdende mange umodne
former.
D. 5. 1 .4 3 : I let grad hyperplastisk marv, med rigelig erytropoiese og nær
mest normal granulopoiese. Fedtcellerne ser normale ud; stedvis finder man
dog smaa knudeformede partier, der hovedsagelig er opbygget af store umodne
ugranulerede elementer. Megakaryocyternes mængde normal.
D.
29. 3 .44 : Maximalt hyperplastisk marv, næsten ingen erytropoiese, næ
sten udelukkende granulopoiese med mange umodne celler, men dog ogsaa en
ret betydelig mængde mere modne former. Desuden spredt en del megaka-
ryocyter.
Undersøgelser af blod, marv og milt se skema.
Rdst. 16320. kvinde 54 aar. Henvist 12-7-37.
Diagnose: My eloselerose. Polycythæmia.
Nuværende lidelse begyndte for ca. 20 maaneder siden, hvor pt. havde tryk
ken for brystet i nogle maaneder, samtidig »ondt i hele kroppen« og dyspnoe.
Blev indlagt paa rdst. i Aarhus 3-2-36. D iagnose: leucæmia mveloides. Man
fandt, at det »drejede sig om en af de former, der begynder med et polycythæ-
misk blodbillede«. Erytrocyter 7,22 mill. Leucoc. 77,780. Plader 48,000; og
svarende hertil petecchier paa kroppen. Milten naaede omtrent ned i det lille
bækken. Man gav røntgenbehandling paa denne; herved svandt samtlige symp
tomer næsten fuldstændig, milttumoren dog ikke helt. Siden nogenlunde velbef.,
dog af og til sm. i miltregionen. Milten naar nu 2 fingersbredder under umbili-
cus. Man instituerer atter røntgenbehandling med god virkning, men milten
svinder ikke helt. I de følgende aar recidiverer symptomerne stadig med mel
lemrum, idet der kommer faser med stor milt, polycythæmi, thrombopeni og
tendens til hæmorrhagisk diathese. Hun bliver gentagne gange røntgenbehandlet
paa milten med fra 7 til 15 maaneders mellemrum, stadig med god virkning,
122




