Spørgsmaalet om Kapillærvirkningen er saaledes næppe helt afklaret, ejheller
Spørgsmaalet om Vekselvirkning mellem Arterioler, Prækapillærer og Veno-
ler. Hertil kommer yderligere et Problem, som har været fremme med Mel
lemrum, men først i den senere Tid behandlet med den Interesse, som det uden
Tvivl kan gøre Krav paa, nemlig de arterio-venøse Anastomosers Betydning.
Dette Spørgsmaal blev først fremdraget af
Sucqnet
(1862), dernæst af
Hoyer
(1877), af
Grosser
(1902), af
Grant
&
Bland
(1931). Herhjemme er Proble
met udførligt behandlet af
T. Vanggaard
(1940).
-Methoderne til Undersøgelse af disse Forhold har været vanskelige at ud
arbejde, grundet paa talrige Fejlkilder, — i de experimentelle Undersøgelser har
navnlig Narkosen medført Ændringer i Karrenes Volumen og i deres Reaktio
ner overfor ydre Paavirkninger, — i de kliniske har Maalingerne af Hud
temperaturen især voldt Vanskeligheder.
For nylig er vi kommet i Besiddelse af en Del amerikansk Literatur, som vi
var afskaaret fra i Krigsaarene 1940— 45. Det fremgaar af denne Literatur,
at man i U. S. A. har arbejdet stærkt med perifere Kredsløbsfænomener, bl. a.
af Hensyn til Krigsflyverne, der navnlig under de voldsomme »Dykninger« er
stærkt udsat for Kredsløbsforstyrrelser.
Man har for det første forsøgt at forbedre alle hidtil anvendte Methoder
saasom Angiografi, Kapillaroskopi, Oscillometri, lokal og spinal Anæsthesi,
Histamentest, Maaling af Hud- og Muskeltemperatur, Kalorimetri, Bestem
melse af
O 2
— C
0
2-differens m. m., samt Kombinationer af flere af disse Metho
der. Som Eksempel paa dette sidste kan nævnes
Hardy & S ederstrom’s
Formel,
hvori indgaar 7 Størrelser, og hvoraf Forff. mener at kunne udregne Gennem
strømningen i ml. pr. Minut; en af de anvendte Størrelser kræver Hudtempe-
raturmaaling paa 11 forskellige Steder af Legemsoverfladen, — alene af den
Grund kan saadanne Formler vel næppe tænkes at faa klinisk Betydning.
Teknikken gaar i Øjeblikket væsentlig i 2 Retninger. Den ene repræsenteres
ved den saakaldte Veneokklusions-plethysmografi
(Abramson et al.),
som gaar
ud paa at maale Tilstrømningen til en Extremitet nedenfor en pludselig anlagt
Venestase ved Hjælp af en særlig konstrueret Plethysmograf. Den anden gaar
ud paa at registrere Pulsationen i de perifere Legemsdele ad fotoelektrisk Vej
(Hertsman & Dilion, Jablons et al.)
og svarer ganske til vor nedenfor beskrevne
Fotocelle-teknik. Desuden har
Hertsman
og Medarbejdere forsøgt en Modifika
tion, gaaende ud paa at registrere Puls overalt fra Legemets Overflade ved
foto-elektrisk Registrering af reflekteret Lys, men 0111 Resultaterne af denne
Teknik synes der endnu ikke at foreligge noget afgørende.
Derimod er det ikke lykkedes i Amerika at udarbejde en Teknik, der svarer
til vor nedenfor beskrevne Digitografmethode.
382