381 / 480
i sit Motiv, finder det øvede dermatologiske Øje de karakteristiske Symptomer
ved et Udslet og fastholder dem overfor de mindre væsentlige.
Den, der f. Eks. staar overfor et Scabiesudslet, vil næppe i første Række
basere sin Diagnose paa en minutiøs Betragtning af alle Enkelthederne. »Ele
menterne« ved denne Sygdom er jo for Størstedelen kun banale Kradsnings-
mærker, som først ved deres typiske Lokalisation til Haandled, Axiller, Um-
bilicus og Genitalia giver det karakteristiske Billede. Vi »stiliserer« i Virkelig
heden Udslettet til et Billede, hvor Detaillen, det enkelte Kradsningsmærke, er
underordnet i Opfattelsen, Lokalisationen af Detaillerne — »Kompositionen«
i Billedet om man vil — det afgørende. Først efter denne Stiliseringsproces,
der er det første Skridt paa Vejen, følger den minutiøse Undersøgelse af De
taillerne, specielt Paavisningen af Fnatgange og Fnatmide, som endelig be
kræfter Diagnosen.
En tilsvarende Betydning af »Stiliseringen« for Diagnosen kan paavises ved
mange andre Hudsygdomme. En Zoster diagnosticeres saaledes ikke paa Ud
seendet af den enkelte Blære, men først og fremmest paa den karakteristiske
halvsidige, segmentære Lokalisation. Psoriasis diagnosticeres ogsaa mindre paa
det enkelte Elements Udseende end paa de bløde, bueformede Konturer, det
tykke Skællag og den karakteristiske højrøde Farve, der præger Udslettet som
Helhed. Ved de gummøse Saar og de knudeformede Syfilider er det mindre
det enkelte Saar eller den enkelte Knude, der er karakteristiske, men i første
Række den typiske Gruppering.
Hver eneste Hudsygdom har i Virkeligheden visse, særlig karakteristiske
Træk, som det øvede Øje fremdrager og fremhæver mellem en Mængde andre,
mindre karakteristiske Symptomer, der maaske ogsaa kan findes ved andre
Sygdomme. Det er indlysende, at denne »Stiliseringsproces«, denne »Forenk
ling af Motivet«, hvorved man søger at gribe det væsentlige og holde det di
straherende uvæsentlige ude, maa have betydelig diagnostisk Værd i adskillige
Tilfælde. Jeg tænker her særlig paa atypiske, f. Eks. ved irriterende Behandling
forandrede Udslet. Den, der her i det brogede Virvar af forskellige Elementer
kan finde de mest karakteristiske og for Diagnosen afgørende Træk ved en
»kunstnerisk« Iagttagelse, og som saaledes formaar at opdage det oprindelige
Udslets »Idé«, vil diagnostisk have større Chancer end den, for hvem de
enkelte Led i Mangfoldigheden alle trænger sig lige stærkt paa i Opfattelsen.
Hvilke Karaktertræk er nu de dominerende ved de forskellige Hudsygdomme,
og hvilke er det, som man særlig benytter sig af ved den omtalte »Stiliserings
proces« ?
Lokalisationsejendommeligheder
er sikkert et af de vigtigste Forhold. Jeg
har allerede nævnt Zoster og Scabies som meget typiske Eksempler paa Udslet,
hvor den karakteristiske Lokalisation spiller en overvejende Rolle for Diagnosen.
377