er
Niels Finsen,
hvis utrættelige Iagttagelser over sund og syg Huds Reaktioner
overfor Lysstraaler danner den videnskabelige Grundpille for alle senere Un
dersøgelser over lignende Emner, og det er karakteristisk, at det blev Elever
af Finsen, navnlig
Lindhard
og
Jansen,
paa henholdsvis rent theoretisk og
praktisk-klinisk Basis, der arbejdede videre i Finsens Aand, og at en Elev af
denne Skole, /.
Helweg,
indførte Betegnelsen Fysiurgi for at markere Fysio-
therapiens Ophøjelse til videnskabelig-klinisk Fag.
Det var dog i en lang Aarrække navnlig Musklernes Fysiologi og Pathologi,
der lagde Beslag paa Fysiurgernes Interesse, men i de senere Aar er Interessen
for Hudreaktionerne og det perifere Kredsløb atter stærkt levende efter de
grundlæggende Undersøgelser af
Krogh, Lewis, Pickering
o. a.
At disse Forhold interesserer Fysiurgerne, er forstaaeligt i Betragtning af det
velkendte Faktum, at Patienter med kroniske Ledlidelser, Myoser, »Ischias«,
Følger af Poliomyelitis og andre Lidelser af Nervesystemet lider under man
gelfuld Varmeregulation, særlig af Hænder og Fødder, — hvad enten denne
Ejendommelighed er det primære i Sygdommen eller en Følge af denne. Men
Problemet er ogsaa af største Interesse for en Række andre Specialer og Dok
triner, saasom Normo- og Pathofysiologien, Farmakologien, Kirurgien, Medi
cinen, Dermatologien, Neurologien og formentlig Psykiatrien.
Indtil Fremkomsten af
Krogh’s
Arbejder over Kapillærernes Anatomi og
Fysiologi var man tilbøjelig til at henlægge al Regulation af det perifere Kreds
løb til Arteriolerne;
Krogh
paaviste som den første Kapillærernes Motilitet og
dens Betydning for den perifere Kredsløbsregulation, og dette er ikke senere
bestridt. Derimod er der stadig nogen Diskussion om de Rouget’ske Cellers
Rolle, som forskellige Forfattere ikke har ment at kunne tillægge den Betyd
ning, som
Krogh
tillagde dem. — Ogsaa om andre Punkter er der rejst Tvivl,
f. Eks. mener
E. R. & E. L. Clark
ikke, at den kapillære Regulation er saa
afgørende som
Krogh
har ment, og
Lewis
mener, at Kapillærernes Reaktioner
er mindre direkte, idet Impulserne efter hans Opfattelse gennem sensoriske
Nervebaner udløser Dannelsen af saakaldte »H-stoffer«*), der ved lokal Paa-
virkning af Karvæggne fremkalder Dilatationen, medens Kontraktionen skal
skyldes direkte Virkning gennem sympatiske Traade.
Saa sent som 1941 er dog
Engel
ved indgaaende Forsøg med Farvestoffers
Overgang fra Blod til Ledvædske endt med at vende tilbage til
Krogh’s
Opfat
telse paa alle væsentlige Punkter ; han anser saaledes de Rouget’ske Celler for
Kapillærernes kontraktile Element, medens Kapillærvæggenes Permeabilitet skal
bero paa Forandringer af Endothelet, specielt som Følge af Forandringer i
Ilttilførslen.
*) Stoffer med Histamin-lignende Virkning.
381