Previous Page  380 / 480 Next Page
Information
Show Menu
Previous Page 380 / 480 Next Page
Page Background

MEDDE L E L S E R AF T I D L I G E R E MEDA R B E J D E R E

VED F I N S E N I N S T I T U T E T

Klinisk Blik og

kunstnerisk Blik ved Diagnosen af Hudsygdomme

A f

Professor H. Haxthausen

»NATUREN er Guds Kunst« siger den gamle engelske Filosof Sir Thomas

Brown. Denne Sætning udtrykker den uomtvistelige Sandhed, at alt det, vi

kalder Kunst, indeholder Elementer af Naturen, ja vel til syvende og sidst

udspringer af Naturen selv med dens Mangfoldighed af Former, Farver og

Rytmer, opfattet og gengivet med en Kunstners Sind.

Kunst har til alle Tider svinget mellem to Yderpoler: Til den ene Side den

realistiske Gengivelse af Motivet, der nærmer sig Fotografiet, til den anden

Side Ornamentiken, der betegner en yderliggaaende Forenkling af dette. Mellem

disse to Yderpunkter findes det brede Omraade, hvor Kunstneren i større eller

mindre Grad »stiliserer« Motivet, d. v. s. fremhæver visse karakteristiske Træk

i dette paa Bekostning af de for ham mindre væsentlige. Han opnaar derved

at gengive Motivet saaledes, at Betragteren af det færdige Kunstværk nu faar

et andet — ofte mere indholdsrigt og undertiden mere afklaret — Indtryk, end

han vilde have faaet ved selv at betragte det oprindelige Motiv i Naturen. En

Kunstner finder saa at sige

Idéen

i Motivet og formaar gennem sit Talent og

sin kunstneriske Bearbejdelse at aabenbare denne ogsaa for almindelige dødelige.

Den Maade, paa hvilken en Dermatolog betragter et Udslet, kan i mange

Henseender sammenlignes med den, en Maler anvender overfor et Motiv i

Naturen. Naar man holder sig alene til

Betragtningen

af Udslettet og ser bort

fra de øvrige kliniske og laboratoriemæssige Undersøgelser, der selvfølgelig

ogsaa indgaar som væsentlige Led i den dermatologiske Diagnostik, er det i

Virkeligheden de samme Problemer, vi stilles overfor som Maleren. Et Udslet

er ikke andet end et særligt »Motiv«, en enkelt af Naturens mange Foreteelser,

hvor Form, Farve, Udbredning og Gruppering af de enkelte Elementer er de

Faktorer, som Øjet skal opfatte og Tanken samle til et afklaret Billede. Der

er ingen Tvivl om, at en »kunstnerisk« Opfattelse af disse Faktorer og deres

indbyrdes Sammenspil meget ofte indgaar i vor Diagnostik, omend maaske

oftest ubevidst. Ligesom Maleren finder og fremhæver de karakteristiske Træk

376