127 / 372
116
Hvad man af Hjertet ønsker og haaber, det
forjættes En alt af den forudilende Indbildnings
kraft, naar Virkeligheden synes at tøve forlænge.
Hvad Under da, at i en Tid som hin, hvor man
ikke kjendte nogen Grændse mellem det Naturlige
og Overnaturlige, hvor Folkets Sind var friskt og
skaberkraftigt, men gjennemtrukket af Overtro, at
i en saadan Tid Længslen iklædte sig synlig Form,
og Naturens hemmelighedsfulde Magter toges i
Beslag for at varsle om Dens Komme, som Alle
saa længselsfuldt ventede.
I November 1576 ,— saa fortæller den gamle
Beretning, — kom en Bonde fra Samsø til Kal-
lundborg, hvor netop Herredagen holdtes, og bad
om at faae Kongen i Tale. Frederik den Anden
var ikke tilstede, men Rigsraaderne spurgte Bonden
ud om hans Ærinde.
Han fortalte da, at han
havde hjemme paa Samsø paa den nordøstlige
Kant af ø e n , skraas for Kyholm; hans Hus laa
ved Stranden, og som han en Dag gik paa Marken,
var en deilig Kvinde stegen op af Bølgerne og
havde befalet ham at drage til Kongen og melde
ham, at Dronningen var frugtsommelig og skulde
føde en Søn, der engang skulde blive en ypperlig
Herre og Konge i Norden.
Men efterdi Landet