1 2 1
og Margrethe Folmer Eosenkrands’s
010
ogsaa
dennegang at give Mode, et øn ske eller en Be
faling, der betimeligt blev efterkommet; tilstede
var naturligvis ogsaa Hovmesterinden, den hos
Dronningen saa høit anskrevne Inger Oxe, en
Søster til den nys afdøde Peder Oxe og Tyge
Brahes Pleiemoder. Endelig ankom ogsaa den 19de
Marts Dronningens Moder, Hertuginde Elisabeth
af Meklenborg, thi hun savnedes ikke ved saa-
danne Ledigheder. Naar nu hertil regnes tvende
Kvinder, hvis Fag slige Sager var, vil det sees, at
alle rette Vedkommende vare tilstede og den for
nødne Hjælp ved Haanden.
Tiden led, Skovbunden grønnedes allerede,
Allikerne paa Slottet fløi travlere om end tilforn,
medens de skrigende sankede til Reden, de første
Foraarsbebudere lode sig alt tilsyne. Kongen selv
var kommen til Slottet for at være nær i det af-
gjørende øieblik. Da det lod vente paa sig, ud
fyldte han Tiden med at streife om i Omegnen,
snart paa Jagt, snart blot for at see sig om, ofte
ledsaget af Dronningen. Overalt hvor han kom hen,
indlod han sig i Samtaler med Bønderne, spurgte
dem ud, lyttede til deres Klager og hjalp hvor
han kunde.
Det var saa hans Sædvane, som