134 / 372
123
fyldte end Syslen med Statssager den mindste
Del af hans Dag, saa var han dog paa sin Vis
aldrig ledig, Reisens Besværligheder forøgedes
mangefold ved trættende Jagter og voldsomme
Rideture, fra tidlig Morgen til sildig Aften var
han bestandig paa Færde, til Hest, til Fods, i
Raadssalen, i Kjær og Moser, ved Drikkebordet,
overalt var han den ivrigste af dem Alle; altid
nye Omgivelser, nye Ansigter, nye Egne, saaledes
var h a n vant. Men her var han tvungen til ens
formig Ro. Herregaarde var der næsten ingen af
omkring Frederiksborg, han havde jo selv kjøbt
de sidste op for at udvide sin store Jagtbane i
Nordsjælland.
Jag t hver Dag paa samme Steder
blev kjedelig i Længden, og Dronningens Tilstand
lagde Baand paa altfor støiende Munterhed ved
Drikkelaget. Hvad var der saa andet tilbage end
at kjede sig eller i Tankerne at kredse om den
Begivenhed, der forestod, hvis Udfald han med
al sin Kraft og al. sin Higen hverken kunde frem
skynde eller rokke et Hanefjed fra, hvad der var
bestemt.
Noget maatte han bestille; men hvilket?
Det maatte være noget Usædvanligt, Kamp mod
en Modstander, der lagde Beslag paa alle hans