136 / 372
125
havde man lagt i to Lag krydsvis oven paa hin
anden, dg sammenfoiet dem med 150 vældige
jernbolte, hvoraf hver enkelt kun med Nød kunde
løftes af en Mand; det Hele lignede ovenfra seet
en uhyre Harve uden Tænder.
I denne Slæde
blev der saa spændt svære Tove, og saaledes trak
man den tæ t hen til Stenen.
Men nu begyndte
den vanskeligste Del af Arbeidet, at faae Stenen
paa Slæden. I 10 Dage arbeidede man herpaa,
en Masse Løftestænger, Egekiler, hele Træstammer
bleve knækkede som Pinde under de forgjæves For
søg; men endelig lykkedes det, idet man gravede
en Fordybning ved Siden af Stenen, anbragte
Slæden deri og lod saa Stenen ved sin egen Vægt
synke ned derpaa. Et vældigt Jubelraab lod fra
hele den forsamlede Skare, da dette første Skridt
var naaet. Kongen, der selv var tilstede, — han
kom gjerne før Daggry ridende fra Frederiksborg
og ledede personligt Arbeidet, — stemmede i med;
men Phalzgrev Ludvig, der , stod ved Siden af,
sagde, at dermed var det ikke gjort, den blev nok
liggende i Hullet alligevel.
Kongen indgik da
Væddemaal med liam om, at inden Solnedgang
skulde den være flyttet et Stykke; og skjøndt
Dagen var fremskreden, maatte Alle tage fat paa-